Den danske virksomhed Welltec, der blandt andet producerer robotter til olieindustrien og har haft et datterselskab i Rusland siden 2010, føler ikke, at det reelt er muligt for dem at komme ud af Rusland.
Det skyldes, at EUs sanktioner er blevet mødt med modsanktioner fra russisk side, som praktisk talt eliminerer særlige virksomheders manøvrerum, forklarer Welltecs administrerende direktør, Peter Hansen, der kalder det en »yderst kompliceret« situation.