Dansk serieiværksætter: Så simpelt kan staten redde landets vækstvirksomheder

Danske iværksættere er nu så hårdt ramt af coronakrisen, at virksomheder, som ikke burde bukke under, dør. Sådan lyder det fra den danske serieiværksætter Klaus Nyengaard, der har forslag til, hvordan staten med en simpel løsning kan hjælpe landets iværksættere.

Serieiværksætteren Klaus Nyengaard peger på, at staten ved at indføre en simpel lånemodel kan holde hånden under landets iværksættervirksomheder, der er hårdt pressede af coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Der bliver ikke længere bare skåret ind til benet i landets vækstvirksomheder. Coronakrisens hærgen er nu så alvorlig, at selskaberne er tvunget til at skære i knoglerne.

Derfor er der nu behov for, at staten kaster en effektiv redningskrans, der skal komme spirende danske vækstvirksomheder til undsætning.

Sådan lyder budskabet fra den danske serieiværksætter Klaus Nyengaard, der fra 2008 og fem år frem var topchef for Just Eat. Det var i disse år, at selskabet tog skridtet fra at være en fremadstormende dansk iværksættervirksomhed til at blive en europæisk mastodont inden for onlinebestillinger af mad.

Med en lang række danske stjerneiværksættere som Mette Lykke, David Helgason og Peter Holten Mühlmann bag sig kommer Klaus Nyengaard nu med et forslag til, hvordan regeringen kan holde hånden under landets vækstvirksomheder.

»Vi må erkende, at vi også kan få brug for hjælp. Det har vi et simpelt forslag til, som ikke koster de store penge,« siger Klaus Nyengaard.

Forslaget fra den danske iværksætter går i al sin enkelthed ud på, at staten udelukkende stiller midler til rådighed for virksomheder, som er i stand til at tiltrække kapital fra private investorer.

»Hvis en virksomhed har brug kapital i den kommende tid og får penge ind fra investorer, er det et tegn på, at selskabet er værd at redde eller værd at investere i. Lige nu er problemet, at investorerne typisk ikke vil komme med så mange penge og på så gode vilkår, som de normalt ville gøre,« siger Klaus Nyengaard.

Derfor lyder det helt overordnede forslag fra de danske iværksættere, at staten sideløbende med strømmen af private penge også leverer en finansiel håndsrækning.

»Vores forslag er, at Vækstfonden kommer med samme beløb som de private investorer, men ganger det med to eller tre. Vi må diskutere, hvad det rigtige niveau skal være. Der skal selvfølgelig være en grænse, men ideen er, at Vækstfonden tager det beløb, som kyniske og rationelle investorer vil lægge ind, og ganger med det to eller tre. Dette beløb tilbyder Vækstfonden så som lån på nogle fornuftige vilkår,« siger Klaus Nyengaard.

Klaus Nyengaard, serieiværksætter

»Der er virksomheder, der dør, som ikke burde dø. Der er også virksomheder, der kommer til at skære så meget ind til benet, at de ikke bare skærer ind til knoglen, de skærer halvdelen af knoglen over.«


Serieiværksætteren foreslår, at lånene eksempelvis kunne være med en rente på fem til seks procent. Den vækstvirksomhed, der opnår et lån fra Vækstfonden, skal herefter først begynde at betale af på lånet efter to år. Vækstfonden får til gengæld prioritet i gældshierarkiet, så staten kan få sine penge hjem, hvis virksomheden skulle falde fra hinanden.

»Det helt afgørende lige nu er, at denne model bliver implementeret meget hurtigt. Det skal være en proces uden en masse dikkedarer. Vækstfonden må i denne særlige situation acceptere, at den kommer til at sige ja til nogle ting uden altid at have den perfekte viden om den enkelte virksomhed,« siger Klaus Nyengaard.

Ifølge den danske iværksætter er der risiko for, at vækstslaget af mindre danske tech-startups, der konkurrerer på en benhård international scene, vil blive slået tilbage til start.

Virksomheder skærer knoglen over

Klaus Nyengaard peger på, at det er tale om virksomheder, som kan blive en vigtig del af dansk økonomi med højtbetalte vidensarbejdspladser og voksende eksportindtægter.

»Der er virksomheder, der dør, som ikke burde dø. Der er også virksomheder, der skal skære så meget ind til benet, at de ikke bare skærer ind til knoglen, men skærer knoglen over. Det betyder, at når vi begynder at vende tilbage til en normal verden, vil selskabet være så skadet, at det ikke længere har kraft til at klare sig i den internationale konkurrence,« siger Klaus Nyengaard.

Den danske stat har allerede søsat en række pakker, som skal hjælpe virksomheder og erhvervsliv igennem coronakrisen.

Vækstfonden har eksempelvis introduceret en garantiordning, som vil kunne understøtte udlån til små og mellemstore virksomheder for op til i alt 25 milliarder kroner.

Med ordningen stiller staten via Vækstfonden garanti på 70 procent af bankernes nye lån til virksomheder, der har lidt eller forventer at lide et omsætningstab på mindst 30 procent som følge af coronakrisen.

Ifølge Klaus Nyengaard er garantiordningen fra Vækstfonden dog reelt ikke brugbar for de danske iværksætterselskaber, som typisk vokser meget voldsomt, men som også brænder mange penge af under jagten på innovation og markedsandele i skarp konkurrence med virksomheder fra hele verden.

»Vi er enige om, at den model er meget lidt relevant for vores branche,« siger Klaus Nyengaard om Vækstfondens garantimodel.

Klaus Nyengaard står i dag i spidsen for selskabet LetsBuild, der opererer på markedet for software og digitale løsninger til byggeindustrien.