Dansk erhvervslivs nye superstjerne forudser store forandringer: »Nogle virksomheder vil tage kvantespring«

Om få år vil listen over Danmarks 1.000 største virksomheder være forandret som aldrig før. Fordi coronakrisen vil sende kriseramte virksomheder i luftfarts- og rejsebranchen ned, mens andre virksomheder, som vi endnu ikke kender navnene på, vil tordne fremad. Det vurderer den nye ISS-topchef, Jacob Aarup-Andersen.

Jakob Aarup-Andersen, topchef i ISS, spår store forandringer i de kommende år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Dansk erhvervslivs nye stjerne er ikke i tvivl: Coronakrisen vil medføre store forandringer i dansk erhvervsliv.

For nogle virksomheder vil krisen blive dyr og tvinge dem til drastiske beslutninger, mens den for andre vil give nye muligheder, der for altid vil ændre forretningen.

42-årige Jacob Aarup-Andersen er ny topchef for den store danske service- og rengøringskoncern ISS. Berlingske møder ham på virksomhedens hovedkontor på den triste Buddingevej i Søborg nord for København. Egentlig skulle hans kontor have været på den langt mere fashionable adresse Holmens Kanal, hvor han var udset til at blive øverste chef for Danske Bank. Aarup var tænkt som manden, der skulle rydde op efter Thomas Borgen, der forlod banken oven på hvidvasksagen.

Ifølge Finanstilsynet manglede Jacob Aarup-Andersen dog erfaring til at blive øverste bankchef. Og da muligheden for at blive øverste chef for ISS opstod, var Aarup et oplagt valg.

Det er langtfra normale tider i ISS. Jacob Aarup-Andersen overtager chefposten i en virksomhed, der med flere end en halv million ansatte er en af Europas største arbejdsgivere, men det er også en virksomhed, der kæmper med indtjeningen, og som Jacob Aarup-Andersen nu skal genstarte.

Og det skal ske på et tidspunkt, hvor dansk erhvervsliv står på tærsklen til store forandringer. Coronakrisen betyder, at nogle virksomheder stadig har det værste foran sig, mens andre i de kommende år vil opleve store succeser, spår den nye topchef.

»Det, som er interessant, er det, der sker lige nu, men som ingen kan se før om tre til fem år. Der er nogle virksomheder, som lige nu er i færd med nogle kvantespring – sådan er det altid ved de store skifter i makroøkonomien som det, der er i gang nu,« siger Jacob Aarup-Andersen.

Nye forretningsområder

For eksempelvis luftfartsselskabet SAS er det meste dystert. Her er halvdelen af medarbejderne fyret, ligesom de gamle markeder sandsynligvis først vender tilbage, flere år efter en vaccine er udviklet. For koncertarrangører, hoteller, rejsebureauer, restauranter og mange andre er billedet det samme.

Noget nyt vil dog vokse ud af coronakrisen, for der vil være virksomheder med nye ideer eller et nyt forretningsområde, som uden krisen næppe var opstået. Videotjenesten Zoom er et af de første spæde eksempler på en virksomhed, der på få måneder er blevet meget større. Endnu ved ingen, hvem de næste bliver, og hvilke nye markeder der opstår ud af coronakrisen.

»Det vil ofte være teknologiske og innovative virksomheder, og vi vil først komme til at se, hvem det bliver i de næste tre til fem år. Men jeg tror, at covid vil betyde, at vi vil se ændringer blandt de 1.000 største virksomheden inden for de næste år,« vurderer Jacob Aarup-Andersen.

Hans nye virksomhed har været en stabil toptivirksomhed i mange år. Med en omsætning på næsten 80 milliarder kroner havner ISS på sjettepladsen på listen over Danmarks 1.000 største virksomheder. Men rundt omkring vokser de fleste andre store danske virksomheder dog langt hurtigere end ISS.

Andre selskaber – eksempelvis medicinalselskaber som Novo Nordisk og Lundbeck – er kun påvirket af coronakrisen i meget begrænset omfang, mens grønne koncerner som Vestas og Ørsted fortsætter de senere års fremgang. Lego har oplevet stor fremgang, mens mange har siddet i hjemmene, og selv virksomheder som Mærsk og DSV har klaret sig overraskende godt.

»Der er selvfølgelig nogle virksomheder, som har haft en forfærdelig tid, men der er ingen tvivl om, at de store flagskibe har forstået at styrke deres konkurrenceposition under krisen. En række af dem er forholdsvis uberørte på grund af nogle megatrends. Det gælder virksomheder som Vestas og Ørsted, som er i brancher, hvor vi har set folk tænke langsigtet,« siger Jacob Aarup-Andersen.

ISS-topchefen mener, at dansk erhvervsliv stod godt rustet, da vanskelighederne tog fart. Mange havde opnået gode og sunde resultater, og siden viste den danske samfundsmodel for alvor sin styrke i de svære måneder, efter verden blev lukket ned i foråret, lyder det fra Aarup-Andersen:

»Det virker, som om det danske samfund er rykket sammen. Det kunne vi måske tage for givet, men ser vi ud i verden, ser vi ikke den sammenhængskraft – tværtimod har vi mange steder set det modsatte.«

Vigtigt for erhvervslivet

Jacob Aarup-Andersen mener, at stort set alle forstod, hvor vigtigt det var at få erhvervslivet godt igennem vanskelighederne.

»Vi har set et rigtigt godt samarbejde mellem det private, det offentlige, med myndighederne og med interesseorganisationer. Man har lagt våbnene, og man har forsøgt at finde løsninger. Det har været meget vigtigt for erhvervslivet, at der har været en stabilitet og en forståelse for, at det er vigtigt at få erhvervslivet godt igennem dette her,« siger Aarup-Andersen.

ISS-chefen håber, at det tætte samarbejde forsætter ind i 2021.

»Effekterne af covid vil være langvarige, og nogle af dem vil vi først se næste år. Der er en række virksomheder, som lider meget nu, og de må på et tidspunkt træffe hårde beslutninger,« forklarer Jacob Aarup-Andersen.

ISS er ikke en af de virksomheder, som i 2020 har præsenteret gode regnskaber. I stedet er det blevet til et samlet  underskud på 2,7 milliarder kroner. Cateringforretningen har lidt under de mange lukkede kantiner, og der har været færre kvadratmeter at gøre rent og færre arbejdspladser at servicere, når medarbejdere over hele kloden i kortere eller længere perioder under coronakrisen er blevet sendt hjem.

GRAFIK

Flad udvikling i ISS

Udviklingen i omsætningen og i antallet af ansatte.

Jacob Aarup-Andersen står foran en gigantopgave med at gøre ISS til en sund forretning igen. I den første måned har det handlet om den omfattende strategiplan, som efter planen kommer inden nytår.

Umiddelbart ligger den overordnede plan fra forgængeren, Jeff Gravenhorst, fast. ISS skal fokusere på de store kunder, der typisk har flere behov. Det kan være alt fra rengøring, receptionstjenester, kantinedrift og til det generelle vedligehold i en virksomhed.

»Jeg mener ikke, at ISS har et strategisk problem, men vi skal være bedre til at eksekvere. Nøgletingene i strategien ligger fast, men vi kommer til at se på, hvordan vi skal føre den ud i livet. Hvad konklusionerne på dette bliver, kan vi sige mere om senere på året,« forklarer Aarup-Andersen.

Fremtidens arbejdsplads

ISS-topchefen afslører dog, at coronasmitten vil ændre ISS' forretningsgrundlag. Et er, at der måske vil være færre medarbejdere på selve arbejdspladserne i de kommende år, men noget andet er, at fokus på hygiejne og på at begrænse smittespredningen vil ændre sig.

»Det vil være en forandring, der vil fortsætte i mange år. For vores rengørings- og hygiejneforretning er det positivt, fordi man ikke kan forestille sig en direktør, der om et år vil skære rengøringen ned til et minimum. Det tror jeg gælder, selv om der kommer en vaccine, fordi alle har fået indprentet, hvor vigtig renlighed er,« siger Jacob Aarup-Andersen.

I området for catering er udviklingen mere bekymrende. Mange kantiner er allerede lukket, og der, hvor de holder åbent, sker det uden den traditionelle buffet. ISS-chefen forklarer, at virksomheden er i færd med at analysere, hvilke madkoncepter virksomheder fremover vil efterspørge.

Jacob Aarup-Andersen vurderer, at ISS har den fordel, at kunderne fremover vil efterspørge ydelser, som er mere komplekse end den traditionelle rengøring. Det vil blandt andet være UV-lys, der kan fjerne visse bakterier og vira, som kan komme ned i tastaturer og andre steder, hvor det er svært at gøre rent med en klud.

»Det, som er interessant, er det, der sker lige nu, men som ingen kan se før om tre til fem år. Der er nogle virksomheder, som lige nu er i færd med nogle kvantespring – sådan er det altid ved de store skifter i makroøkonomien som det, der er i gang nu,« siger Jacob Aarup-Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Det vil ændre de ydelser, som vi kommer med på rengøringsfronten. Vi vil se alt fra rengøringsrobotter, UV-rengøring til sensorer, der måler, hvornår der skal gøres rent, og hvordan vi skal gøre det,« siger Jacob Aarup-Andersen.

Bliver det mere komplekst at gøre rent i fremtiden?

»Ja, det gør det. Der vil være nogle andre forventninger. Det er godt for os, for når man er global leder, så er det nemmere at håndtere det komplekse. Der har været meget fokus på prisen, men jeg tror, det har mindet folk om, hvor vigtigt det er at få den rigtige ydelse,« siger Jacob Aarup-Andersen.

Savner kollegerne

I begyndelsen af pandemien blev der talt om, at arbejdspladsen ville blive mindre vigtig. Store amerikanske techvirksomheder som Google, Facebook og Twitter er blandt dem, som har sendt mange medarbejdere hjem, og de har oplyst, at dette meget vel kan forsætte efter pandemien. Alligevel vurderer Jacob Aarup-Andersen, at noget er ved at ændre sig.

»I begyndelsen hørte vi fra vores kunder, at det gik godt, fordi medarbejdere var motiverede, og fordi alle leverede for at få løst problemerne. Sidenhen er udfordringer begyndt at dukke op. Hvor folk var glade for at sidde hjemme, kan man nu se, at man begynder at savne sine kolleger. Det at gå på arbejde handler også om at stå foran kaffemaskinen om mandagen og tale om weekendens fodboldkampe,« siger Jacob Aarup-Andersen.

I dag mener ISS-chefen, at virksomhederne i højere grad vil stræbe efter mellemløsninger:

»I de seneste måneder er det i højere grad blevet en debat om hybridmodeller. Vi har brug for arbejdspladsen, fordi det er her, at virksomhedens kultur bliver skabt. Mange af vores store kunder er begyndt at give bedre mulighed for, at medarbejderne arbejder hjemme mandag og tirsdag og til gengæld har mere intensive dage, når de er på arbejdspladsen.«