Danmarks største iværksættere slår sig sammen: »Der har manglet noget«

Coronakrisen blottede en problematik i det danske iværksættermiljø. Derfor er en gammel idé kommet på tale, og nu går 50 af Danmarks mest prominente iværksættere sammen om at danne en brancheforening, som skal være fælles stemme for de fremadstormende techstartups.

Danmark er på vej til at få en ny brancheforening, der skal repræsentere de danske techstartups. Indtil videre har 50 iværksættere skrevet under på initiativet, herunder (øverst fra venstre) Jeppe Rindom fra Pleo, Eske Gunge fra Actimo, Camilla Ley Valentin fra Queue-it (stort billede), David Helgason, der stiftede Unity, Mette Lykke, adm. direktør i Too Good To Go, og Heini Zachariassen, som stiftede Vivino. Mads Joakim Rimer Rasmussen, Thomas Lekfeldt, Nikolai Linares, Ida Marie Odgaard, Malene Anthony Nielsen

Hvad har Mette Lykke, Heini Zachariassen, Jeppe Rindom, Camilla Ley Valentin og Mikkel Hippe Brun til fælles?

De er alle en del nogle af de mest spændende vækstvirksomheder i Danmark netop nu. I form af henholdsvis Too Good To Go, Vivino, Pleo, Queue-it og Tradeshift.