Opdateret

Danmark skyder 850 millioner kroner i udvikling af grønne brændstoffer

Bred, politisk aftale skal sætte skub i danske virksomheders deltagelse i at omsætte sol- og vindenergi til grønne brændstoffer som brint til for eksempel skibe, fly og lastbiler.

Grøn strøm produceret af vindmøller og via solenergi skal kunne omdannes til grønne brændstoffer, så også fly, skibe og tunge lastbiler kan udskifte de fossile brændstoffer med bæredygtig energi. Her står Danmark i en god udgangsposition, men processen er svær, og nu skal der tryk på. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Emil Helms

Et bredt, politisk flertal skyder nu 850 millioner kroner i at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, som skal kunne bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

Det sker i et håb om, at danske virksomheder vil kunne komme til at spille en central rolle på det nye og kæmpestore udviklingsmarked.