Regeringen bebudede mandag, at en lang række virksomheder som restauranter, barer og kulturinstitutioner skal lukke i 38 af landets kommuner.
Selvom adskillige virksomheder bliver berørte af nedlukningerne, deltog erhvervsministeren ikke i pressemødet, og hverken statsministeren eller sundhedsministeren fortalte konkret om, hvilken hjælp virksomhederne kan få. I stedet sendte Erhvervsministeriet en pressemeddelelse ud, hvor der står, at det er efterårets regler for kompensation, der gælder.