Hård kritik af hjælpepakker: Stive regler kan kvæle takeaway under nedlukningen

Tvangslukkede restauranter får en markant ringere kompensation, hvis de vælger at sælge takeaway under nedlukningen. Ordningen er ifølge brancheforeningen HORESTA så dårlig, at det for mange restauranter slet ikke kan betale sig at sælge færdiglavede retter.

Madklubben er en af de restaurantkæder, som bliver tvunget til at vælge mellem salg af takeaway og lønkompensation. Mathias Svold

Da statsminister Mette Frederiksen (S) mandag bebudede, at alle restauranter og cafeer skal lukke i 38 kommuner, lød det i samme ombæring, at spisestederne godt må sælge takeaway.

For mange lukkede restauranter kan det dog slet ikke betale sig at sælge de færdiglavede retter til danskerne, lyder det fra brancheforeningen for hoteller, restauranter og cafeer, HORESTA.