Chr. Hansen rammer forventningerne med solidt årsregnskab

Ingrediensselskabet Chr. Hansen indfrier egne målsætninger og præsenterer en organisk vækst på ni pct. og en driftsindtjening, der lige overstiger forventningen. Samtidig melder selskabet, at bestyrelsesformand Ole Andersen stopper.

Chr. Hansen er verdens største producent af bakterier, kulturer og enzymer til mejerprodukter og andre fødevarer. Virksomheden har 3.000 ansatte på tværs af 30 lande i verden. De fleste bakterier fremstilles imidlertid på selskabets fabrik i Avedøre. Når bakterierne er fremstillet, bliver de pakket og opbevaret i fryselagre ved -55 grader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Enzym- og bakteriegiganten Chr. Holding runder en milliard euro i omsætning i regnskabsåret 2017/18. Omsætningen på 1.097 mio euro svarer til en vækst på tre pct. i forhold til påret før.

Årets resultat ender på 228 mio. euro, svarende til en stigning på to pct.

Den organiske væskt er på ni pct., som er i tråd med virksomhedens egen forventning på mellem 8 og 10 pct for året.

»Vi indfriede alle overordnede finansielle målsætninger til trods for en ugunstig valutakursudviklingen,« siger administrerende direktør Mauricio Graber i en kommentar til regnskabet med henvisning til, at faldet i dollarkursen betyder, at selskabet får færre euro, når der veksles.

Chr. Hansen øger samtidig forventningen til næste års organiske vækst til mellem ni til 11 pct.

Dermed lader selskabet til at indfri investorernes forventninger, som senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgaard forud før præsentationen af regnskabet pegede på havde meget høje forventninger til Chr. Hansens vækstprognose for næste år.

Forventningerne til næste år er imidlertid ifølge en smule forsigtige, siger Mauricio Graber, blandt andet på grund af handelskrigen mellem Kina og USA.

»Vi er en global spiller, så usikkerhederne kan påvirke på mange måder. Spændinger i Mellemøsten, situationen omkring handelsaftaler, forholdet mellem USA og Kina, alt det kan give potentielle udfordringer,« siger direktøren til Ritzau Finans.

Overskuddet af primær drift (EBIT) før særlige poster ender på 320 mio euro. Det svarer til en overskudsgrad på 29,2 pct.. Det overstiger dermed lige akurat selskabets egen forventing på omkring 28,9 pct. For næste år forventningen, at overskudsgraden vil ende på 29,5 pct.

Koncenernen foreslår, at der udbetales et udbytte på 6,47 danske kroner pr. aktie. Det svarer til en samlet udlodning på 850 mio. kroner eller halvdelen af årets resultat. Desuden vil bestyrelsen overveje mulighederne for at udbetale overskydende likviditet i løbet af 2018/19.

Selskabet meddeler samtidig, at bestyrelsesformand Ole Andersen ikke genopstiller, når hans bestyrelsesperiode udløber i slutningen af november. Ole Andersen tiltrådte som formand i 2010 og har sideløbende været formand for bestyrelsen i Danske Bank. Her meddelte han i september, at han vil gå af som som formand som følge af hvidevaskskandalen i banken.

62-årige Ole Andersen afviser imidlertid, at der er en sammenhæng mellem hans afgang fra bestyrelsen i Danske Bank og Chr. Hansen.

»Det har overhovedet ikke haft nogen indflydelse. De to ting har ingenting med hinanden at gøre,« siger han.