Det var den største bedrageriskandale i nyere tysk historie, da fintechgiganten Wirecard i juni 2020 gik ned med et brag. Mindst 14 milliarder kroner forsvandt ud i den blå luft, topchefen blev anholdt, og driftsdirektøren forduftede med endnu mere mystiske spionanklager hængende over sig.
Og braget har ikke fortaget sig i coronatågen. Især runger ekkoet højt i det tyske finanstilsyn, BaFin, der er blevet anklaget for at være døv over for de alarmklokker, der bimlede længe før, men også for at skyde efter budbringerne, fra kritiske analytikere til journalister på erhvervsavisen Financial Times, der over flere år gravede de oplysninger frem, som til sidst fældede Wirecard.