Carlsberg-chef kom med markant russisk erkendelse, da Berlingske fulgte ham 24 timer i et regnfuldt London

De nærmest løb op til ham, da mødet sluttede.

Aktieanalytikere fra en stribe af verdens største investeringsbanker ville personligt give hånd til Carlsbergs nyudnævnte topchef, Jacob Aarup-Andersen.

Hurtigt samlede de sig rundt om den 45-årige dansker, der bliver set som en af dansk erhvervslivs mest lysende stjerner, og som siden 1. september har stået i spidsen for den store danske bryggerivirksomhed.

Berlingske fulgte Carlsberg-chefen, da han mødte flere end 50 forskellige analytikere og investorer i London. Her gav han dem et indblik i, hvordan han vil drive den store danske virksomhed, der sælger øl i flere end 100 lande.

Det var vigtige møder, fordi analytikere og investorer spiller en stor rolle i, hvordan aktiekursen udvikler sig. Gjorde Aarup-Andersen en god figur, kan det afspejle sig i kursen. I sidste ende er det afgørende, fordi en højere aktiekurs ultimativt er Aarups succeskriterium.

Omkring 14 timer før mødet med analytikerne var han landet i Heathrow Airport sammen med sin stab af Carlsberg-ansatte. Finansdirektør Ulrica Fearn, kommunikationsdirektør Christian Wulff Søndergaard og Peter Kondrup, chef for Investor Relations, var blandt dem, der fulgte Carlsberg-direktøren gennem London i to novemberdage, hvor det regnede uafbrudt.

I taxaen mod hotellet beder Carlsberg-chefen om at få nogle minutter til at få svaret på et par e-mail. Han er dog indforstået med løbende at blive fotograferet i den time, som det tager at køre til hotellet.

»Nå, hvad skal vi tale om,« lyder det kort efter fra Aarup, der ikke virker som én, der bryder sig om at spilde tiden.

Berlingske spørger ind til, hvordan hans vej mod at blive øverste Carlsberg-chef begyndte. Svaret er den store amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, som for nogle er det ultimative sted at begynde en karriere og for andre selve materialiseringen af det onde i kapitalismen.

Aarup er til den første udlægning, og han er tydeligvis glad for at tale om årene i Goldman Sachs, der begyndte, da han som 24-årig afsluttede politstudiet ved Københavns Universitet.

Han kom til Goldman Sachs, før banken i 2015 indførte en regel om, at ansatte højst måtte arbejde 17 timer i døgnet. Det skete, efter at en 21-årig medarbejder var faldet død om, da han havde forsøgt at imponere sin chef med uendeligt mange arbejdstimer.

Men Aarup kunne lide at arbejde meget og længe. Han havde ikke en fridag det første halve år, fortæller han.

»Det var en tid, hvor man arbejdede fra tidlig morgen til sen aften og desværre også et stykke ud på natten. Og så kom arbejdet i weekenden oveni,« siger han og understreger, at han i dag mener, at han arbejdede alt for meget. 

Aarup klarede sig usædvanlig godt, hans chefer var glade for ham, og de gav den unge dansker masser af ansvar. Han kom ind over de store virksomhedshandler, som Goldman Sachs rådgav om, og alt tydede på en lys fremtid hos den amerikanske bank.

Men sådan skulle det ikke gå.

Ankommet til London kigger Aarup ud i den mørke aften, hvor der er masser af liv, men til gengæld også alt for meget trafik.

Efter mere end ti år i London er han glad for at være tilbage i byen, men han undrer sig højlydt over den britiske hovedstads elendige infrastruktur, der får taxaen til at snegle sig frem.

Han siger, at tiden i Goldman Sachs måtte slutte, fordi det ikke passede ind i den familie, som han var ved at skabe sammen med gymnasiekæresten Stine.

De to, der siden er blevet gift og har fået tre børn sammen, valgte at blive boende i London, og Aarup skiftede til hedgefonden Highbridge Capital i 2005 for året efter at være med til at grundlægge en anden hedgefond med navnet Montrica.

I 2010 blev Montrica solgt til den store amerikanske investeringsfond TPG-Axon, hvor Aarup-Andersen fortsatte i en ledende stilling. 

Men to år senere ville parret hjem. De havde en aftale om, at deres børn skulle have en dansk opvækst. Første job var som chefporteføljemanager i Danske Capital, siden blev Jacob Aarup-Andersen finansdirektør i Danica Pension for derefter at rykke op i Danske Banks direktion i et tilsvarende job.

Alt gik tilsyneladende forrygende for den endnu unge direktør, og i 2018 indstillede Danske Banks bestyrelse ham til at overtage posten som topchef for banken, efter at Thomas Borgen måtte forlade jobbet efter hvidvaskskandalen.

Han var blot 40 år, og han stod dermed til at blive den yngste nogensinde til at indtage positionen som øverste chef for Danske Bank – en af de absolut mest prestigefyldte poster i dansk erhvervsliv.

Men Jacob Aarup-Andersen nåede aldrig at sætte sig til rette i chefstolen. Finanstilsynet afviste indstillingen med den begrundelse, at den fremadstormende direktør manglede erfaring inden for bankverdenen.

»Det var for mig den ultimative modgang at blive valgt som direktør for en af Danmarks største virksomheder for derefter at blive afvist. Det var et afgørende øjeblik, og det var vigtigt, hvordan jeg håndterede det,« siger han.

To år efter blev han administrerende direktør i servicekoncernen ISS. Et job, som han nu har byttet ud med stillingen som topchef i Carlsberg.

Nu skal han stå i spidsen for en af Danmarks mest kendte virksomheder. Carlsberg, der siden 1847 har produceret øl, er en virksomhed, hvor de flere end 30.000 ansatte i 2022 omsatte for godt 70 milliarder kroner.

»Min opgave er at få Carlsberg til at vokse markant i det næste årti og blive signifikant større,« siger Aarup, der dog ikke vil komme med præcise tal for, hvor meget salget i Carlsberg kan nå under hans ledelse.

Jacob Aarup-Andersen på sit hotelværelse i det centrale London. Det er en del af jobbet at blive fotograferet i mange forskellige situationer, erkender han.

Taxaen ruller op foran hotellet i det centrale London, og vi må vente med svaret på, hvordan han skal gøre Carlsberg så meget større i de kommende år.

Aarup er gået med til at lade Berlingskes fotograf følge ham ind på hotelværelset. Det er en del af jobbet, erkender han, inden han spørger om mulighederne for at få lidt at spise. Det kan ikke lade sig gøre lige nu, lyder det fra en af de andre fra Carlsberg. For om cirka et kvarter ankommer et tv-hold fra DR. De har bedt om at få lov at filme Aarup, mens han går gennem Londons gader.

Optagelserne skal bruges til et dokumentarprogram om fire topchefers arbejdsliv – en programserie, som skal sendes i foråret 2024.

Han når lige at få stukket en myslibar i hånden, inden turen begynder. Han bliver bedt om at gå ned ad gaden uden at lade sig påvirke af kameraet. En af Carlsbergs kommunikationsfolk er bekymret for, om billederne kan komme til at virke som en ensom Carlsberg-direktør, der vandrer gennem Londons regnfyldte gader.

Dagen efter forstår vi, at Aarup-Andersen først får mad, efter at klokken for længst har passeret 21.

Restauranten på hotellet er endnu ikke åbnet, da vi næste morgen møder Carlsberg-chefen igen. Men lidt forsinket bliver dørene til morgenmaden slået op, og Carlsberg-direktøren sætter sig sammen med Carlsbergs svenske finansdirektør, Ulrica Fearn.

De to er de centrale personer i dag. Ud over Aarup er det Ulrica Fearn, der kommer til at svare på spørgsmålene.

Aarup er lidt irriteret over, at kaffen ikke er klar. Men han har også meget at tænke på. For der venter en vigtig dag forude.

Turen i taxaen er ikke for journalister. Her er det Investor Relations-teamet, som skal følges med Aarup-Andersen. Det er dem, som har kontakterne til analytikerne og investorerne, og som skal give Aarup-Andersen de sidste briefinger inden mødet.

Den nye Carlsberg-direktør vil blive testet på sin plan for at få Carlsberg til at vokse.

Med i taxaen er også en analytiker for den svenske investeringsbank SEB. Det er SEB, der har arrangeret en del af dagen, og blandt andet derfor foregår møderne på bankens kontor i London.

Jacob Aarup-Andersen er ikke en mand, der har tid til at vente på beslutninger.

»Hvor skal vi sidde,« spørger han de Carlsberg-ansatte, som følger den nyudnævnte topchef gennem London.

De tøver.

»Så sidder vi her,« siger Aarup, inden nogen når at svare, og peger på to stole for enden af bordet.

De omkring 25 aktieanalytikere ankommer. Engang kom de alle sammen i slips og skjorte, men der er sket meget med påklædningen. Kun få holder fast i den gamle standardekvipering. Og denne dag er der endda én, der tropper op i en lyserød skjorte og en blå sweater.

Det er første gang, at de har mulighed for at møde den nye Carlsberg-chef.

Derfor er der også masser af spørgsmål om branchen, om Carlsbergs fremtidige rolle i Asien, om salget af de dyre premiumøl og om den ulykkelige situation i Rusland, hvor det danske bryggeri har mistet kontrollen over de russiske forretninger og har nedskrevet for 20 milliarder kroner.

Jacob Aarup-Andersen taler til en gruppe aktieanalytikere.

Set udefra virker det, som om Jacob Aarup-Andersen klarer sig godt. Han tøver ikke med at svare på spørgsmålene. Han har overskud til at krydre svarene med små jokes, som for eksempel da én vil vide, om der er nogen kontakt til de russiske myndigheder om de aktiviteter i Rusland, som Carlsberg har besluttet at sælge på grund af krigen i Ukraine.

»Jeg får da et par tweet fra Medvedev,« lyder det sarkastisk fra Aarup.

Han har få dage forinden kaldt russernes ageren for tyveri, hvilket har fået den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev – der er en del af Putins inderkreds – til at svare igen ved at sende en række angreb tilbage mod Carlsberg og Aarup.

»Vi taler ikke med dem mere, udover selvfølgelig, når de sender beskeder på sociale medier ud om os,« lyder det fra Aarup-Andersen.

Analytikerne får en time.

Herefter har Aarup tre forskellige møder med nogle af de største nuværende investorer i Carlsberg. 

Det er tid til en halv times frokost for Jacob Aarup-Andersen. Men det er ikke nu, at han kan læne sig tilbage og nyde maden.

For han har lovet at fortælle mere om, hvordan han skal få Carlsberg til at vokse i de kommende år.

»Vi er oppe mod flere store globale spillere, og det er vigtigt, at vi fortsætter med at vokse, så vi kan blive ved med at investere,« siger Aarup.

I Europa handler det om at sælge flere af de premiummærker, som Carlsberg i de senere år har haft succes med. Det er mærker som 1664 Blanc og Brooklyn og Grimbergen, men også Carlsberg og Tuborg, der fremover skal trække væksten.

Uden for Europa har Carlsberg særlig store forventninger til lande som Indien og Vietnam, hvor der fortsat er mulighed for at sælge langt flere øl.

Og så er der alt det, som ligger uden for de produkter, som vi normalt forbinder Carlsberg med.

Det er alkoholfrie drikke, der i dag står for under tre procent af salget. I de kommende år skal andelen alkoholfri og produkter, som har en alkoholprocent på under 3,5 procent, vokse voldsomt og nå 35 procent i 2030.

»De alkoholfrie drikke kommer til at vokse på linje med de trends, der er i samfundet generelt,« siger Aarup-Andersen.

Carlberg-chefen har ikke fået mange bidder af sin frokost, da det banker på døren, og han får besked om, at de næste møder snart skal begynde.

Den næste aftale er anderledes. For modsat samtalerne med investorer og analytikere skal han nu tale med hedgefonde.

De har en helt anden type investorer med kortsigtet horisont. Typisk skal de finde afkast inden for måneder i stedet for år. Nogle kalder dem nedladende for spekulanter, mens andre ser dem som en positiv aktør, der skaber likviditet i aktiemarkedet.

De er heller ikke glade for at komme i medierne, og derfor må Berlingske vente udenfor, mens Aarup taler med dem. Hvordan det går, kan vi kun spekulere på.

Men hans fortid betyder, at han kender deres verden. Det kan være vigtigt for Carlsberg, fordi hedgefonde potentielt kan lægge et hårdt pres på en aktie, blandt andet ved at spekulere i kursfald.

Endnu to møder med investorerne skal Carlsberg-chefen igennem inden den sidste aftale, som er et interview med Financial Times. Heller ikke her må vi deltage, men vi forstår på Aarup, at det er et af de medier, han sætter pris på.

»Det bliver snert det her,« siger Jacob Aarup-Andersen, da vi sætter os ind i taxaen for at køre mod lufthavnen.

Han kender alt til myldretrafikken sidst på dagen i London, og hvordan den kan få alt til at gå i stå.

Men det er ikke, fordi han virker særlig bekymret. I stedet er han klar til de sidste spørgsmål.

Nu skal det handle om det smertefulde farvel til Rusland – en proces, som Aarup ikke har noget at gøre med.

Han var selv topchef i ISS, da russerne angreb Ukraine. Servicekoncernen var anderledes hurtig til at komme ud af Rusland. Men det var også en helt anden proces end Carlsbergs, som er den danske virksomhed, som havde den klart største forretning i Rusland. 

»Jeg undrede mig selvfølgelig over, hvori det besværlige lå. Min karriere begyndte med køb og salg af virksomheder, og jeg kunne godt regne ud, at noget her var særlig svært, men præcist hvad, spekulerede jeg da over,« siger Aarup.

Carlsbergs farvel til Rusland er et af de mest dramatiske stykker erhvervshistorie nogensinde. Efter manges opfattelse var bryggeriet for længe om at træffe beslutningen om at forlade landet. Siden blev processen forsinket, og gang på gang rystede omverdenen på hovedet.

Men meget af kritikken synes Aarup i dag er ufortjent, selvom han også mener, at Carlsberg bør kigge indad.

»En af de ting, som vi som Carlsberg tager med, er, at vi nok skulle have været mere transparente om kompleksiteten fra starten af,« siger Aarup.

Carlsberg har stadig ikke solgt sine forretninger i Rusland. Men modsat tidligere er der ikke længere nogen, som mener, at det er smøleri fra den danske virksomhed.

Sidst på sommeren var det nemlig lykkedes Carlsberg at finde en køber. Men pludselig sendte Putin et dekret ud, som betød, at der blev indskudt en ny ledelse i virksomheden, og salget faldt til jorden.

Reelt har Carlsberg ikke længere nogen indflydelse på den russiske forretning, og det var det, som fik Aarup til at kalde det »tyveri ved højlys dag«.

Interviewet er overstået, og Carlsberg-direktøren tjekker sin mail.

Men det er åbenbart også tid til at gå ind på mange mænds yndlingsapp, bold.dk.

»OB har fyret deres træner,« oplyser han.

»Er OB dit favorithold?« spørger Berlingske.

»Ja, jeg er jo fra Fyn, så jeg har stadig hjerteblod hos OB. Men både mine drenge og jeg holder med FCK, som jo også er et af Carlsbergs hold,« fortæller Aarup.

Vi kører tæt forbi Stamford Bridge – hjemmebane for den store London-klub Chelsea. Carlsberg-direktøren fortæller, at han engang boede i nærheden, og han derfor er tættere forbundet til den klub og ikke Liverpool, som Carlsberg ellers har haft et tæt samarbejde med i mange år.

Han har været til adskillige Chelsea-kampe, fortæller han, og Aarup går i gang med at opremse sin idealopstilling fra tiden under den succesfulde portugisiske manager José Mourinho. Den tæller navne som Petr Cech, John Terry, Frank Lampard og Didier Drogba.

»Det ser ud, som om flyet er lidt forsinket. Så tror jeg faktisk, at vi når det,« lyder vurderingen fra Aarup, der dog flere gange beder chaufføren om at skifte vejbane, afhængig af, hvilken Carlsberg-direktøren vurderer som den hurtigste.

Han siger, at han på grund af de mange årlige flyrejser muligvis kan tage os med via fast track i security. Det bliver Berlingskes held. For turen gennem lufthavnen går forbavsende hurtigt.

Ved gaten møder vi den danske landstræner Kasper Hjulmand, som ikke ser ud til at lytte meget efter en tilfældig medpassager, som har besluttet sig for at forklare, hvordan det danske landshold skal spille.

Til gengæld liver landstræneren op, da han møder Carlsberg-chefen. De to kender åbenbart hinanden og har en længere samtale, inden flyet letter mod København.

En dag med investorer og analytikere er forbi.

Men det er langtfra sidste gang for Aarup. For om tre måneder er der nyt regnskab fra Carlsberg, og Jacob Aarup-Andersen skal igennem samme tur igen.