God mandag eftermiddag!
Det er blevet tid til en update, hvor vi runder nogle af de mest interessante historier derude. På vores rundtur kommer vi både forbi Danske Bank og transporttjenesten Uber. Inden da lægger vi for med en historie, der nok skal få en hel del danskere til at spidse ører.
1) Nyt lån baner vej: Sådan forvandler du friværdi til formue
Hvis man har is i maven, kan man optage et lån og investere pengene i værdipapirer i håb om, at afkastet er højere end renterne og omkostningerne på lånet.
Men en ny type lån gør manøvren en tand mere fordelagtig og mindre risikabel, fortæller René Poulsen fra Realråd, der rådgiver om realkreditlån, til Berlingske.
Den nye lånetype er 30-årige realkreditlån med mulighed for 30 års afdragsfrihed og fast rente, som lige nu er på kun én procent. Det nye er den faste rente, som mindsker risikoen ved lånet.
»Der er kommet det ekstra fradrag på pensionsindbetaling og den faste rente på afdragsfri lån. Det er oplagt for dem, der kun skylder 40 procent af deres boligs værdi og kan gå op til 60 procent,,« siger René Poulsen.
Læs mere om metoden i artiklen her.
2) Uber vinder vigtigt slagsmål
Det er efterhånden nogle år siden, at Uber trak stikket i Danmark, efter at flere sager om ulovlig taxikørsel gik imod chaufførerne.
Over alt i verden har selskabet ad flere omgange været i konflikt med myndighederne, og Storbritanniens hovedstad London er ingen undtagelse. Men her har selskabet nu fået en gedigen oprejsning.
Selskabet har nemlig fået licens til at operere i storbyen igen, skriver Reuters. Det kommer efter at Uber fik afslag på en ny licens i 2019 på grund af et »mønster« af svigt – heriblandt en lang række tilfælde, hvor det var andre chauffører, end dem kunderne kunne se i appen, der kom for hente dem.
Læs hele historien her, og hvad det så betyder for Uber.
3) Danske Bank-topchef til møde i USA
Dagbladet Børsen har nyt om Danske Bank, der lige nu igen er i søgelyset i hvidvasksagen.
Berlingske, DR og Politiken har den seneste tid afsløret, at flere Danske Bank-kunder i den skandaleomsuste estiske filial har haft forbindelse til hvidvaskere, mafiosoer og våbenhandlere.
Nu kan Børsen så fortælle, at bankens topchef, Chris Vogelzang, ifølge mediet mandag skal fra Amsterdam i Holland til USA for at mødes med de amerikanske myndigheder »i forbindelse« med bankens hvidvasksag.
Danske Bank afviser at kommentere historien over for Børsen, men konstaterer, at banken »løbende« er i dialog med »forskellige myndigheder, herunder de amerikanske«.
Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:
1) Ny smittebølge vil forlænge coronakrisen til næste år og koste tusindvis af arbejdspladser
En ny smittebølge kan give et solidt dyk i den globale vækst, og det vil ramme den danske økonomi til næste år, viser helt ny analyse.
Mange vil nok tro og håbe, at den danske økonomi bliver rettet op til næste år. Men en helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, viser, at det bestemt ikke er sikkert, at det kommer til at gå så nemt.
2) Hver anden topchef svarer ja til et af tidens store spørgsmål: »Sympatisk« – men op til egen dømmekraft
51 procent af topcheferne i Berlingskes Toplederpanel mener, at danske virksomheder bør betale støtten tilbage fra hjælpepakkerne, hvis de har den finansielle styrke til det. Etik, moral og samfundssind er højaktuelt under coronakrisen, men spørgsmålet – og det dertilhørende svar – er ikke så ligetil, påpeger eksperter.
3) Aktieskat, topskat, forskerskat – denne kommunes skatteborgere betaler mest
Skatterne steg sidste år mere end indkomsterne. Det fremgår af nye tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag. Samtidig viser tallene, at især én kommunes borgere leverer en meget stor andel af skattebetalingen.
4) Nu kan du snart anmode om at få udbetalt indefrosne feriepenge – se her, om det kan betale sig for dig
Det bliver efter forventningerne 1. oktober, at man kan anmode om at få udbetalt sine indefrosne feriepenge, siger LD Fonde. Der er dog nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil anmode om feriepengene. Man skal stille sig selv et væsentligt spørgsmål, mener privatøkonom.
5) Ni ud af ti tabte job under coronakrisen er private
Langt de fleste job, som er forsvundet under coronakrisen, er i det private erhvervsliv. Særligt to kommuner er hårdt ramt af jobtab de seneste måneder.
