Nu kan du snart anmode om at få udbetalt indefrosne feriepenge – se her, om det kan betale sig for dig

Det bliver efter forventningerne 1. oktober, at man kan anmode om at få udbetalt sine indefrosne feriepenge, siger LD Fonde. Der er dog nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man vil anmode om feriepengene. Man skal stille sig selv et væsentligt spørgsmål, mener privatøkonom.

De indefrosne feriepenge var tænkt til at få sparket gang i forbruget under coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Et politisk flertal besluttede i juni, at danskerne skulle kunne få udbetalt tre af de fem ugers feriepenge. Et flertal i Folketinget lægger nu pres på regeringen for, at danskerne skal kunne få udbetalt de sidste to uger også.

LD Fonde, der har det overordnede ansvar for de indefrosne feriepenge, har nu sat en dato på, hvornår man kan ansøge. Feriepengene kan søges fra 1 oktober – næste torsdag – er forventningen fra LD Fonde.

»Folk kan forvente, at de kan gå ind og søge feriepengene den dato. Præcis hvilket tidspunkt på dagen kan vi ikke sige endnu. Der kan så gå op til to uger, før man har pengene i hånden. Jeg vil gætte på, at det går hurtigere for de fleste. Men efter som vi ikke ved, hvilket pres vi får i starten, kan det være svært at bedømme. Derfor siger vi op til to uger,« siger Else Nyvang, der er kundedirektør ved LD Fonde.

Men giver det mening at gribe til tasterne og anmode om de indefrosne feriepenge?

Det første spørgsmål, man skal stille sig selv, når man overvejer at ansøge om feriepengene, er: Har jeg brug for pengene lige nu, eller vil jeg hellere polstre min pensionsopsparing yderligere?

Sådan lyder meldingen fra Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Det bliver ikke modregnet – og du skal betale topskat

Spørgsmålet er væsentligt at stille sig selv, mener Louise Aggerstrøm Hansen. Det er det, fordi feriepengene ikke bliver modregnet i offentlige ydelser:

»Det er i virkeligheden bare en måde at rykke nogle penge – om man får dem nu, eller om man får dem, når man skal på pension. Det er også folk, som har mellemindkomster, som i højere grad skal tænke over det. Den ekstra fordel ved at lade dem stå er, at de ikke bliver modregnet. Det er en væsentlig pointe, for modregningen er omkring 30 pct.,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det er ifølge Louise Aggerstrøm Hansen faktisk en væsentligere pointe end topskatten, som har været omdiskuteret.

Man skal nemlig betale topskat af feriepengene, hvis man ryger over skattegrænsen for topskat. For at ryge over grænsen skal ens årlige indkomst i 2020 overstige et beløb på 531.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag.

Det har skabt en debat om, hvorvidt det er rimeligt. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har været på banen med et forslag om, at alle skulle betale den samme flade skat på 38 procent.

Men i lovforslaget var der lagt op til, at feriepengene skulle beskattes som almindelig indkomst. Ligger man allerede over topskattegrænsen, skal der derfor også betales topskat af feriepengene, påpeger økonomisk rådgiver Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningsfirmaet Uvildige.dk.

Negativ rente

En anden væsentlig ting at have for øje, når man overvejer at ansøge om feriepengene, er bankernes negative renter.

Flere af de danske banker melder sig nemlig på banen, når det kommer til at pille ved grænsen for negative renter ved indlån.

Senest har storbanken Nordea sænket grænsen for negative renter ved indlån fra 750.000 kr. til 250.000 kr.

Det betyder, at hvis man, når alle ens indlånskonti lægges sammen, har mere end en kvart million kroner stående, skal man fremover betale negative renter. Der kan derfor også her være en fordel ved at lade sine feriepenge stå.

Tidligere på året har Jyske Bank, Spar Nord og senest Sydbank nedsat deres grænser til 250.000 kr.

Berlingske lavede i forrige måned en stor guide til feriepengene: Læs den her.