Stifter sælger gavefirma til kapitalfond for trecifret millionbeløb. Sag om sexslavekontrakt i Tradeshift skudt til hjørne. Det er nogle af overskrifterne i mandagens Business-update fra Berlingske.
Godeftermiddag og velkommen til onsdagens Business-update her på Berlingske.
Vi giver dig et overblik over de vigtigste erhvervsnyheder på en dag, hvor de to jyske industrigiganter Danfoss og Grundfos melder om afmatning på deres vigtigste markeder.
Vi begynder med en iværksætter, der nu sælger ud af livsværket.
God læselyst!
Nikolai Kiim, administrerende direktør og stifter af Gavefabrikken, har solgt størstedelen af sit livsværk til en kapitalfond.
Det skriver Børsen.
Køberen af Gavefabrikken er den danskbaserede kapitalfond Capidea, der overtager 65 procent af aktierne i en handel, som ifølge Børsens oplysninger værdisætter Gavefabrikken til omkring 400 millioner kroner.
Nikolai Kiim ønsker ikke at udtale sig om prisen, men fortæller, at virksomheden nu gerne »vil kigge videre ud i Europa og indtage nye markeder«.
Han fortsætter som administrerende direktør for virksomheden, der senest rundede en omsætning på 356 millioner kroner og et overskud på knap 40 millioner kroner.
Retssagen mod Tradeshift-stifteren Christian Lanng om en påstået sexslavekontrakt er blevet skudt til hjørne af en amerikansk domstol.
Det skriver Finans på baggrund af en kendelse.
Angiveligt skulle der have eksisteret en sexslavekontrakt mellem en tidligere ansat i virksomheden Tradeshift og den ene af selskabets stiftere, Christian Lanng.
»Det er en fantastisk lettelse, at retten er enig med mig i, at anklagerne mod mig ikke er seriøse,« siger Christian Lanng til Finans i sin udlægning af afgørelsen.
Ifølge en dansk strafferetsekspert er sagen i praksis parkeret, indtil parterne har mødtes i en voldgiftssag.
Sagen mod Christian Lanng, Tradeshift og flere tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer kom frem sidste år, efter at Lanng havde forladt Tradeshift.
Den amerikanske producent af de ikoniske motorcykler, Harley-Davidson, dropper efter pres på de sociale medier flere af sine initiativer for at øge diversiteten og inklusionen i virksomheden.
Det skriver det amerikanske nyhedsmedie CNCB på baggrund af en udtalelse fra motorcykelproducenten, som mandag blev offentliggjort på det sociale medie X.
Her fortæller Harley-Davidson, at virksomheden ikke længere følger en særlig standard for, hvordan man som virksomhed behandler LGBTQ+-ansatte, og at fremtidige beslutninger om sponsoraftaler vil fokusere på at fastholde virksomhedens »loyale kørende fællesskab«.
Virksomheden oplyser også, at den siden april ikke har haft særlige initiativer, der adresserer eksempelvis diskrimination, forudindtagede holdninger og meningsforskelle.
Virksomheden vil heller ikke have særlige kvoter i forbindelse med ansættelser.
Udmeldingen kommer efter en onlinekampagne i juli, som var orkestreret af Robby Starbuck, som CNBC beskriver som »konservativ aktivist«.
Han mener, at Harley-Davidson var gået »fuldstændig woke«.
Han er tidligere også gået op mod andre virksomheders indsats for diversitet og inklusion.
Harley-Davidson begræder »de seneste ugers negativitet på de sociale medier, som er designet til at splitte Harley-Davidson-fællesskabet«, skriver virksomheden i sin udtalelse.
A: Chef fyrer sig selv. Han har givet op over for den unge generation: »Så meget opmærksomhed kan jeg ikke engang give min kone«
Uffe Lyngaae, stifter af kommunikationsbureauet Publico, har efter mere end 20 år smidt håndklædet i ringen og fyret sig selv som personaleleder. Han oplever, at hans ledelsesstil ikke kan leve op til den unge generations krav og forventninger. Eksperter giver ham helt ret.
Læs historien her.
Demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, har nu fremlagt nogle få økonomiske punkter i et program, der aldrig bliver til andet end brede penselstrøg. Hendes fokus på erhvervslivets prissætning har fået flere op i det røde felt. Er det ren kommunisme? Aktiemarkedet har fældet dommen.
Læs analysen her.
Energiøen i Nordsøen er forsinket efter et strategiskift. Det kæmpestore grønne projekt kan løbe op i mere end 200 milliarder kroner, og der arbejdes på at få Tyskland til at betale en bid af regningen.
Læs artiklen her.
Tak fordi du læste med!
