Business-overblik: Bryggerigigant dropper lønhop efter massiv kritik

Her er det vigtigste, du skal vide, før dagen begynder. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

En af de topchefer, der kan glæde sig over en lønstigning er Carlsbergs topchef, Cees’t Hart. Han får nu 52,5 mio. kr. og har dermed fået en lønstigning på 45,4 procent. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Go' morgen!

Det er blevet torsdag og tid til at kigge nærmere på et udpluk af de vigtigste erhvervsnyheder i dag, hvor vi både skal runde en bestikkelsessag og et stop for lønhop i Carlsberg. Vi starter med et af de heftigst debatterede emner det forgangne år, nemlig hvidvask og mistænkelig transaktioner i bankverdenen.

1
Hvidvaskalarmer til bagmandspolitiet eksploderer

Bagmandspolitiets Hvidvasksekretariat er for tiden travlt beskæftiget. Nye tal viser nemlig, at bankerne i 2018 alene bragte 26.403 indberetninger om mistænkelige transaktioner for myndighederne.

Dermed er tallet steget med 43 pct. i forhold til 2017 og hele 189 pct. i forhold til de 9.124, der blev sendt af sted i 2015.

»Stigende ressourcer inden for både det personalemæssige og det IT-mæssige gør selvfølgelig en forskel. Fokus er blevet skærpet, systemerne er blevet bedre, og omtalen af forskellige sager gør også, at man i sektoren i det hele taget bliver mere agtpågivende,« forklarer Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i brancheorganisationen Finans Danmark til Berlingske.

De senere år har bankerne optrappet deres indsats på området og de seneste tre-fem år ansat flere tusinde medarbejdere, der udelukkende arbejder med at sikre, at bankerne ikke kan blive brugt til forskellige former for økonomisk kriminalitet. Den store indsats på området skal ses i lyset af flere skandaler med Danske Banks hvidvasksag som den mest markante.

2
Carlsberg aflyser lønhop i år

Selv om Carlsberg kommer til at opleve vækst, er det foreløbigt forbi med store lønhop til direktionen. Bestyrelsen fastfryser lønpakken til selskabets direktion efter en hård kritik. Meldingen faldt på selskabets generalforsamling i Glyptoteket i København onsdag.

»Bortset fra marginale reguleringer forventer vi derfor ikke at se stigninger i næste årsrapport – heller ikke selvom resultaterne fortsætter med at være lige så stærke, som de har været de seneste år,« sagde formand Flemming Besenbacher ifølge Børsen.

Tidligere på ugen kritiserede flere investorer i erhvervsmediet Finans de stigninger, som topcheferne i de største danske børsselskaber har fået den seneste tid. Ser man på resultaterne, er der nemlig slet ingen grund til den lønfest, der finder sted, lyder skudsmålet.

En topchef, der kan glæde sig over en lønstigning, er netop Carlsbergs topchef, Cees ’t Hart. Han får nu 52,5 mio. kr. og har dermed fået en lønstigning på 45,4 procent siden 2016.

3
Derfor »slap« Hempel billigere end Atea

Da Hempel forrige fredag modtog en historisk stor bøde for årelang og systematisk bestikkelse i flere af koncernens datterselskaber, løb ulovlighederne op i 95 mio. kr. Det udløste en bøde på 198 mio. kr.

Det er den største bøde i Bagmandspolitiets historie, men holder man den op mod den bøde, som IT-firmaet Atea fik for bestikkelse i juni 2018, ser Hempel ud til at være sluppet relativt billigt.

Hvis Hempels bestikkelse var blevet takseret efter samme målestok som Ateas bestikkelse, der også var grov, årelang og systematisk, burde Hempel have fået en bøde på mindst 760 mio. kr, skriver Berlingske.

Men der er en forklaring, lyder det fra Per Fiig, chefanklager ved SØIK, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimininalitet.

»Det er meget få retsområder i Danmark, hvor der anvendes det, man på jurasprog kalder absolut kumulation, og hvor man i princippet får en krone i bøde for en krones forbrydelse og ti kroner i bøde for ti kroners forbrydelse. Sådan er det kun på meget få områder som færdsel, hvidvask og pengesmugling,« siger han.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Det holdes der øje med på markederne

Seniorstrateg i Nordea, Andreas Østerheden, vil i dag holde øje med følgende tre ting:

  • På den politiske front vil Brexit igen i dag løbe med opmærksomheden efter onsdag aftens afstemning i det britiske parlament om et no-deal-scenarie. Det blev som forventet forkastet i går, og vi kan nu se frem til dagens afstemning om en forlængelse af artikel 50 og dermed deadlinen for, hvornår rammerne omkring en udtrædelsesaftale skal være på plads. Vi forventer en kortere forlængelse af deadlinen, og juni lyder ikke helt usandsynlig.
  • På nøgletalsfronten har vi, mens vi sov, fået vigtige tal ind fra Kina på faste investeringer, industriproduktionen og detailsalget. Og selvom tal fra Kina generelt bliver taget med et gran salt fra investorernes side, er det begrænset, hvad vi har at læne os op ad på den front. Tallet for detailsalget og investeringsaktiviteten kom ud stærkere end ventet, mens industriproduktionen kom ud en spids svagere end ventet på linje med den trend, vi har set i store dele af verden det seneste kvartal. Senere i dag får vi det endelige forbrugerprisindeks fra Frankrig og Tyskland samt amerikanske tal for importpriser i februar. Det er vigtigt at følge inflationsudviklingen, ikke bare fordi det påvirker centralbankernes ageren, men også fordi begge regioner oplever stigende lønvækst, og med begrænset inflationspres øger det risikoen for pres på lønsomheden henad vejen. I takt med at prisstigningerne er begrænset, men inputomkostningerne stiger.
  • Endelig udsender OPEC i dag sin månedlige rapport. Investorerne vil være interesseret i OPECs vurdering af udbud/efterspørgsel-dynamikken og dermed indikationer af, hvordan kartellet har tænkt sig at agere – som tidligere, hvor man har været ude og enten øge eller reducere olieproduktionen for at kontrollere olieprisen. Magtbalancen synes markant skiftet de seneste år; hvor det tidligere var OPEC-kartellet, der havde magten, synes USA i højere grad sætte sig i førersædet, i takt med at USA de seneste år gradvis har optrappet skiferolieproduktionen. Siden oktober sidste år, efter mordet på Jamal Khashoggi i ambassaden i Istanbul, virker det også til, at amerikanerne har et horn i siden på Saudi Arabien.

Markederne lige nu

De asiatiske aktiemarkeder tager sig noget blandet ud torsdag, hvor tvetydige kinesiske data ifølge Ritzau får visse investorer til at holde sig i baggrunden, indtil der er mere grundlag for at genoptage de seneste dages købelyst.

  • Nikkei 225 +0,2
  • Topix 0,0
  • Hongkongs Hang Seng 0,0
  • China Shanghai Composite -1,1
  • China CSI 300 -0,5
  • Taiwan Taiex -0,3
  • Sydkoreas Kospi -0,2
  • Indiens BSE Sensex +0,4
  • Singapores STI -0,2
  • Sydney ASX 200 +0,1