Besynderligt godt regnskab – sådan er Mærsk lykkedes med at tjene milliarder under coronakrisen

Det er gået helt anderledes godt for Mærsk, end mange frygtede i foråret, da coronakrisen for alvor ramte verden. Lave oliepriser, at amerikanere køber vildt ind, og at en række store rederier har valgt en anden vej i krisen, er nogle af forklaringerne på onsdagens overraskende gode halvårstal fra Mærsk-chef, Søren Skou.

Søren Skou, topchef i Mærsk, kan glæde sig over et overraskende godt første halvår. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det tegnede dystert, da verden lukkede ned i foråret. Særligt for Maersk Line, der står for at transportere hver femte container rundt på kloden, var udsigterne dystre.

Men i dag fem måneder senere ser det helt anderledes ud. Onsdagens regnskab fra A.P. Møller - Mærsk viser betydelig fremgang.

Men selv om Søren Skou, topchef i Mærsk, var i godt humør, da han præsenterede tallene onsdag, gjorde han det også klart, at det næste halve år kan udvikle sig på stort set alle tænkelige måder, og at usikkerheden om den næste tid er stor.

»Det går i den rigtige retning på trods af de udfordringer, vi har haft. Men det er meget usikkert med især fjerde kvartal, hvor vi kan blive ramt af en anden bølge,« sagde Søren Skou.

Det måske mest besynderlige i regnskabet er, at Mærsk nu forventer at tjene mere, end da det oprindelige skøn blev fremlagt i februar. Det var før, coronakrisen for alvor ramte verden. Dengang lød buddet, at 2020 ville give et driftsoverskud på godt 34 milliarder kroner. Nu vurderer Mærsk, at det kan komme helt op i nærheden af et beløb, der ligger ti milliarder kroner højere.

For mange kan det lyde overraskende, fordi andet kvartal også bød på et fald i Mærsks omsætning på 6,5 procent, og mængden af varer, der skal fragtes på containerskibe, dykkede ti procent i forhold til samme periode i fjor.

Mærsk har fået noget hjælp af det store dyk i olieprisen, der har gjort det billigere at købe brændstof til de over 700 containerskibe, som det danske rederi råder over. Samtidig skar Mærsk dybt i omkostningerne, og så har de store containerrederier angrebet krisen helt anderledes, end de gjorde i årene efter finanskrisen. På det tidspunkt troede rederierne på lyse tider efter mange års optur på containermarkedet, der havde nydt godt af de mange outsourcinger fra vestlige virksomheder til især Kina.

Finanskrisen

Finanskrisen udløste en priskrig blandt rederierne, hvor flere ikke overlevede, mens andre tabte milliarder i årene efter.

»Vi har ageret meget anderledes nu end under den finansielle krise. Dengang gik vi efter at vinde markedsandele, men denne gang har vi taget 20 procent af vores kapacitet ud og efterfølgende løbende sat det ind igen. Det har betydet, at vores priser har været stabile,« siger Søren Skou.

Modsat efter finanskrisen har rederierne efter coronakrisen heller ikke kæmpet med store mængde af ordrer på nye skibe.

»Dengang var der et sted mellem 50 og 60 procent af den eksisterende kapacitet under konstruktion. Derfor var en strategi om at opgive volumener meget svær dengang,« siger Søren Skou.

Han peger også på, at amerikanerne især i det seneste kvartal har hjulpet rederierne. Særligt de amerikanske hjælpepakker har været gode for fragtraterne. De har nemlig trukket USA op af de store fald, som fulgte efter den første nedlukning af det amerikanske samfund.

»Når amerikanerne så ikke har brugt pengene på koncerter, på at gå ud at spise eller på at tage ud at rejse, så er pengene gået til forbrug – som elektronikprodukter eller til nye havemøbler,« siger Søren Skou.

Han peger på, at der er forskel på, hvor hårdt de forskellige dele af den amerikanske økonomi er påvirket.

»Det samlede fald i økonomien har været enormt. Men det er delt op i en serviceøkonomi og en vareøkonomi, og det sidste er ikke faldet nær så meget. Lige nu er mængderne fem-ti procent højere på Stillehavet, end de var på samme tidspunkt sidste år,« siger Skou.

Kinas betydning

Han understreger, at ingen ved, hvordan de amerikanske forbrugere reagerer, når de store hjælpepakker falder væk.

Og der kan i det hele taget komme forandringer ud af coronakrisen. Noget, som kan være ved at ændre sig, er Kinas rolle som det store produktionsland for de vestlige virksomheder. Mange selskaber er allerede ved at kigge på at få leverandører i andre lande end Kina for at sprede risikoen.

»Vi kommer til at se færre, som har en leverandør, og der vil måske også komme en mindre afhængighed af Kina. Men det mest sandsynlige er – efter min mening – at sydøstasiatiske lande og andre lavtlønslande vil overtage mere produktion fra Kina,« siger Skou.

Han er ikke bekymret for, at virksomhederne begynder at trække produktion tilbage og dermed mindsker behovet for containertransport. Den situation ville være meget alvorlig for Maersk Line.

»I et pandemiscenarie hjælper det ikke noget at have samlet det hele i sit hjemland, hvis det bliver ramt. Derfor tror jeg mere på en større geografisk spredning, men jeg forventer ikke markant store forandringer i forsyningskæden,« siger Søren Skou.

Som det ser ud nu, lyder et forsigtigt bud fra Mærsk på, at verden kan begynde at nærme sig normale tilstande til næste år.

»Vores forventning har i et pænt stykke tid været en U-vending, og det betyder, at vi engang i første halvår 2021 vil have de samme mængder, som vi havde i 2019,« siger Søren Skou.

I Sydbank roser analytiker Mikkel Emil Jensen regnskabet, men advarer mod at blive for optimistisk.

»Samarbejdet i industrien er et ekstraordinært udfald af en ekstraordinær situation. Jeg forventer ikke, at vi kan se det her samarbejde i fremtiden. Jeg vurderer, at man vil vende tilbage til, at man jagter markedsandele og presser priserne. Og det kan præge indtjeningen negativt for Mærsk i de kommende år,« siger han.

Ikke for optimistisk

Derfor mener han, at man som investor ikke skal blive alt for optimistisk for aktien på den lange bane.

»Når vi ser den forventede stabilisering af verdensøkonomien, vil efterspørgslen på olien stige, og priserne vil følge med. Vender man samtidig tilbage til det skrappe konkurrencemiljø, som normalt kendetegner containerindustrien, kan det få konsekvenser for indtjeningen,« siger han.

Søren Skou har tidligere været kritiseret for at være langsom til at få vendt Mærsk, der siden 2016 har været gennem et omfattende strategisk skift væk fra olie og til at blive en logistik- og transportvirksomhed. Nu har han otte kvartaler i træk kunnet præsentere fremgang.

»Det tager lang tid at demonstrere en positiv tendens, og det er åbenbart først efter otte kvartaler, at man kan begynde at se det. Vi er glade og tilfredse med det, vi har nået, men vi er ikke i mål,« siger Søren Skou.

Selskabet tjente 10,6 milliarder kroner i årets første seks måneder eller cirka to milliarder kroner mere end i samme periode i det coronafrie 2019.