Bekymringen for bankernes fremtid breder sig: Erhvervsliv frygter strenge lånekrav

De danske banker kan blive så pressede, at det går ud over deres evne til at låne penge ud til virksomheder og forbrugere. Sådan lyder frygten fra centrale aktører i erhvervslivet. Centrum-venstre tænketank opfordrer bankdirektører til at kigge indad.

Danske Bank og de øvrige storbanker har de seneste år måttet se indtægterne falde, mens omkostningerne er steget. Thomas Lekfeldt

Flere nøgleaktører i erhvervsverdenen deler bekymringen over, at danske storbanker er under stort pres fra flere kanter.

Bankernes indtjening falder fortsat, og det skyldes en giftig cocktail af svindende indtægter på grund af det historisk lave renteniveau og stigende omkostninger til blandt andet bekæmpelse af hvidvask.