Her kan du se, hvor pressede danske storbanker er

Landets største banker kigger i dag ind i et helt andet indtjeningsbillede end for bare få år siden.

»De første ni måneder af 2019 var præget af udfordrende renteniveauer og marginaler, samt et højere niveau for nedskrivninger og stigende omkostninger, særligt til compliance-aktiviteter. Vi har en god underliggende forretning med høj kundeaktivitet og udlånsvækst, men alt i alt er vores performance under pres,« lød det fra Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, i forbindelse med bankens seneste regnskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Festen ebber ud for storbankerne.

Indtjeningen er under hårdt pres. Det skyldes en giftig cocktail af særligt dalende renteindtægter på grund af det historisk lave renteniveau og stigende omkostninger til blandt andet bekæmpelse af hvidvask, der koster bankerne milliarder.

I dag tjener storbankerne stadig gode penge, som det fremgår af nedenstående. Men samtidig er hele forretningsmodellen under pres, og bankernes fremtidsudsigter »er alvorlige«, vurderer statens finansielle vagthund over for Berlingske.

»Den nuværende situation betyder, at bankerne bliver langsomt kvalt,« som direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, formulerer det.

Berlingske giver dig her overblikket over storbankernes pressede situation.

I de første ni måneder af 2017 landede storbankerne Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og Spar Nord et samlet resultat efter skat på 40 milliarder kroner. I samme ni måneder af 2019 er resultatet halveret.

Det er især de negative renter, der presser bankernes indtjening. Forskellen på den rente, bankerne låner penge ud til, og den rente, de selv må betale for at låne penge, bliver mindre, hvilket gør, at de tjener færre penge.

I kølvandet på bl.a. sager om hvidvask har bankerne øget deres indsats for at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Det koster bankerne dyrt, fordi de for eksempel bruger flere penge på nye IT-systemer og lønninger.

En omkostningsprocent på eksempelvis 70 betyder, at bankerne for hver indtægtskrone bruger 70 øre på omkostninger.

De senere år er bankernes såkaldte kurs/indre-værdi dalet markant. Nøgletallet beskriver, hvad investorerne er villige til at betale for egenkapitalen i banken. En værdi under én afspejler, at markedet ikke er villig til at betale fuld pris for egenkapitalen i banken, fordi investorerne har lave forventninger til bankernes fremtidige indtjening.