Banker og betalingsgiganter udfordres af nye regler og rivaler

Et EU-direktiv betyder, at nye regler snart skal være ført ud i livet. Banker og kortudbydere vil komme under pres, vurderer betalingsekspert, alt mens Visa og Mastercard ruster sig til fremtiden.

»Der er ingen tvivl om, at PSD2 og »open banking« betyder stigende konkurrence på betalingsmarkedet på grund af flere af de nye såkaldte tredjepartsudbydere,« siger Mats Taraldsson fra Mastercard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Tiden rinder ud for bankerne.

Om få måneder skal nye regler være fuldt implementeret, og hvis ikke risikerer bødehammeren at falde.

Reglerne er en del af en ny betalingslov med det mundrette navn PSD2, der trådte i kraft i 2018. Med loven er der også vedtaget nye stramme krav til sikkerheden ved betalinger. De nye regler træder i kraft 14. september 2019 og kan få enorm betydning for det danske betalingsmarked, vurderer betalingsekspert Jan Damsgaard.

»PSD2 tillader, at man kan autorisere tredjepart til at måtte trække penge direkte fra din konto. Det betyder, at dit Spotify-abonnement ikke længere behøver at gå gennem kreditkortudbydere, og dermed vil Visa og Mastercard blive udfordrede. Det samme vil Nets med sin monopol-lignende Betalingsservice,« siger Jan Damsgaard, IT-professor ved Copenhagen Business School.

I mange år har bankerne haft monopol på kundernes kontoinformation, men det nye EU-direktiv tvinger bankerne til at åbne deres softwarebrugerflader. Derfor forventer Jan Damsgaard, at flere af de store internetgiganter inden længe vil forsøge at erobre andele af betalingsmarkedet.

»Internetgiganter som Facebook skal formentligt ikke tjene penge på betalinger som et selvstændigt forretningsområde, men det vil bare være en tillægsydelse. Alt tyder på, at betalinger går mod at være gratis, og det er problematisk for mange betalingsudbydere og banker, hvor indtægter for betalinger er livsnødvendige,« siger han.

Hos Mastercard er man ikke i tvivl om, at PSD2 og »open banking« betyder stigende konkurrence på betalingsmarkedet på grund af flere af de nye såkaldte tredjepartsudbydere.

»Det er en spændende udvikling, der også betyder nye muligheder for Mastercard. Derfor har vi også netop lanceret en ny service, vi kalder Mastercard Open Banking Solutions. Den skal eksempelvis hjælpe de nye tredjepartsaktører med at sikre det højeste niveau af sikkerhed i deres betalingsløsninger, og her kan Mastercard hjælpe med vores store erfaring,« siger Mats Taraldsson, der er chef for digital forretningsudvikling i Norden og Baltikum.

Mindre loyal

De seneste år har betalingsgiganterne satset på en lang række betalingsløsninger. Det fysiske kreditkort er blevet kontaktløst, og Mastercard mener, at industrien skal arbejde for at sikre, at alle betalingsterminaler i Europa er kontaktløse inden 2020.

»Forbrugeren er ikke længere loyal over for én type af kort, men de er bevidste om at vælge den betalingsløsning, de vurderer som den bedste, letteste og mest sikre i den givne betalingssituation. Det er en spændende tendens, som vi er meget opmærksomme på,« siger Mats Taraldsson.

Målet er, at folk ikke længere behøver et plastikkort, understreger han:

»Derfor satser vi på at udbrede funktionsaccessories, så man kan betale med sit ur eller ring. Vi arbejder også meget med biometrisk identifikation, som for eksempel at bruge en persons stemme-, iris- eller fingeraftryk til at betale med.«

Forskellige præferencer

Hos Visa påpeger den danske landechef Jens Damgaard også, at det gælder om at stille forskellige løsninger til rådighed frem for at producere fastlagte løsninger.

»Det kan godt være, at vi laver en mobilbetalingsløsning, fordi det er hvad, de fleste unge under 25 år foretrækker. Men vi skal også være sikre på, at vi har den mest effektive betalingsløsning for de 25-40-årige, 40-50-årige med videre. Der er forskellige præferencer, og derfor har vi åben tilgang,« siger han.

I Visas Innovation Center i London står der en Bentley, som selv sørger for at betale, når bilen skal tankes op. Jens Damgaard spår, at det blot er et spørgsmål om tid, før andre enheder også selv klarer betalingen:

»Vi begynder nu at kunne lave variable og fleksible betalinger. Det næste bliver køleskabet, der selv bestiller mælk, fordi det vejer sig frem til, at der ikke er særlig meget tilbage i kartonen.«