Bankboss om kunders værste coronafrygt: Folk var ulykkelige, nervøse og bange

Da den første coronabølge buldrede afsted i foråret, tilbød storbanken Nordea at sætte pressede kunders boliglån på pause. Nordea-direktør fortæller i dag, at langt færre kunder end forventet fik behov for at få kastet en redningskrans ind i deres privatøkonomi.

Nordea-chef Mads Skovlund har det overordnede ansvar for bankens privatkunder i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

»Det så sindssygt svært ud i de dage. Det var ligesom at have en sort sæk over hovedet.«

Sigtbarheden var lav og usikkerheden høj, da storbanken Nordea og direktør Mads Skovlund i foråret besluttede sig for at kaste en coronaredningskrans ud til sine kunder, da den første coronabølge fejede hen over landet.

De første store fyringsrunder rullede og var i færd med at ramponere privatøkonomien for tusindvis af danskere.

Derfor tilbød storbanken Nordea en fredag i marts en ekstraordinær håndsrækning til sine kunder, der lød nogenlunde sådan her:

Ring til os, så sætter vi dit boliglån på pause.

Mads Skovlund, Nordeas bankdirektør med ansvar for danske privatkunder

»Der var mennesker, der var ulykkelige, nervøse og bange for seks måneder siden, som nu er meget mere glade, fordi deres værste anelser ikke kom til at materialisere sig.«


Trods de dengang temmelig dystre udsigter har langt færre kunder haft behov for en økonomisk hjælpepakke, fortæller Mads Skovlund, der har ansvar for Nordeas danske privatkunder.

»Når vi kigger på tallene i dag, er det langt færre private kunder end forventet, der valgte at tage en coronaredningskrans. Vi har registreret omkring 7.200 kunder, som har en coronarelateret løsning. Da vi stod der den fredag i marts, havde jeg ikke regnet med, at vi ville lande der,« siger Mads Skovlund.

Ulykkelige, nervøse og bange

Fra bankdirektøren lyder det, at Nordea har sagt ja til at hjælpe mere end 99 procent af de kunder, der henvendte sig.

»Langt de fleste af kunderne har faktisk ikke haft brug for den hjælp, de fik. Vi ser, at det er gået langt bedre end forventet. De redningskranse, vi kastede ud, har heldigvis ikke været anvendt i den grad, som vi havde frygtet,« siger Mads Skovlund, der husker de mørke dage i marts som temmelig dramatiske.

»Der var mennesker, der var ulykkelige, nervøse og bange for seks måneder siden, som nu er meget mere glade, fordi deres værste anelser ikke kom til at materialisere sig. Det er en lykkelig historie. Selv om jeg selvfølgelig godt kan lide, når folk låner penge af mig, men jeg endnu bedre lide, når folk kommer tilbage og fortæller, at de ikke er bange længere,« siger Mads Skovlund.

Helt overordnet set er Danmark det land i Norden, hvor færrest kunder har behov for at modtage en form for økonomisk håndsrækning fra den skandinaviske storbank som hjælp under coronakrisen.

»Når vi ser på Nordea i hele Norden, kan vi se, at der er givet 95.000 tilsagn til private og virksomheder, hvis vi lægger tallene sammen. Danmark er det land, hvor der er færrest, der har brug for at trække på den her mulighed. Det hænger sammen med, at den danske regerings indsatser og tiltag har virket med større effekt i forhold til at skabe tryghed,« siger Bjørn Bøje Jensen, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Nordea.

I Danmark er der samlet set omkring 14.000 kunder i Nordea – både private og erhvervskunder, der har fået ekstra hjælp til rådighed i coronakrisen, lyder fra Bjørn Bøje Jensen.

Nordea afleverede fredag et kvartalsregnskab, som helt grundlæggende må betegnes som værende godkendt. Banken kunne præsentere sine investorer for et overskud på omkring 6,2 milliarder kroner for kvartalet, hvilket er klart bedre end ventet.

Buddet fra analytikerne lød på forhånd, at Nordea ville lande et overskud, som ville være omkring en milliard kroner mindre. Bankens driftsindtjening lød på godt otte milliarder kroner mod en forventning på omkring 6,6 milliarder kroner.

I regnskabet lyder det, at Nordea ser klare forbedringer på alle sine hovedområder.

Trods coronakrisens hærgen holder banken derfor fast i sin plan om at hensætte et beløb svarende til omkring 7,5 milliarder kroner til mulige tab i 2020.