Bandlyst successpil finder smutvej tilbage på Android- og iPhones
Med hjælp fra en af verdens største softwareproducenter vender »Fortnite« nu tilbage til de telefoner, som spillet blev bandlyst fra efter en strid om betaling.

Med hjælp fra en af verdens største softwareproducenter vender »Fortnite« nu tilbage til de telefoner, som spillet blev bandlyst fra efter en strid om betaling.

Det er nu igen muligt at spille successpillet »Fortnite« på både Android- og iPhones, selvom Google og Apple har spærret for adgangen til det oven på en strid om betaling.
Takket være en aftale mellem softwaregiganten Microsoft og Epic Games, der står bag »Fortnite«, kan alle brugere af Microsofts Xbox Cloud Gaming nu spille spillet gratis på deres smartphone igen, skriver nyhedsbureauet Reuters.