Algoritmen er udviklet i USA. Den er programmeret i Danmark og bygger på jetlag-forskning fra Harvard Medical School. Den trækker på både astronauters og Formel 1-køreres erfaringer med døgnrytmeskrift og toppræstationer. Og så hævder virksomheden bag, at den kan hjælpe med at eliminere jetlag mindst tre gange så hurtigt som normalt – afhængigt af, hvor tæt man følger de råd, man får.
Vi taler om Timeshifter. En ny app, som tirsdag landede i Apples App Store og i Google Play. Bag appen og virksomheden af samme navn står iværksætterne Mickey Beyer-Clausen, Tony Hanna og Jacob Ravn samt jetlag-forskeren Dr. Steven Lockley fra Harvard Medical School, som i en årrække har rådgivet både NASA og Mercedes’ Formel 1-hold om døgnrytmeskift og jetlag. I investorkredsen bag Timeshifter finder man også tidligere SAS-topchef Vagn Sørensen og to forhenværende NASA-astronauter.
Der findes allerede gratis apps mod jetlag, og når man søger på nettet, vælter det frem med gode råd til at undgå jetlag. Så hvorfor betale 10 dollar, cirka 60 kroner, for at downloade Timeshifter?
»Alt det, der allerede findes på markedet er generiske råd, og det fungerer bare ikke. Det hele handler om dig og din rejse. Om dit søvnmønster, om du er A- eller B-menneske, hvornår på døgnet du rejser, om du rejser mod øst eller vest, og hvor mange tidszoner du passerer. Alt det kommer ind i vores algoritme, og så kommer appen med råd om, hvad du skal gøre. Det er den algoritme, som astronauter, eliteatleter og Formel 1-kørere bruger, så det er ekstremt seriøst, og det er også derfor, at den ikke er gratis,« siger Mickey Beyer-Clausen, der er CEO i Timeshifter.
Han er den af de tre iværksættere bag Timeshifter, som er bosat i USA. Herhjemme er han blandt andet kendt som medstifter af Speednames, der blev solgt for 200 millioner kroner i 2007. I USA er han mest kendt som medstifter af online-fotoarkivet Trunk Archive, som blev solgt til amerikanske Waddell & Reed i 2013.
Toppræstationer
Jetlag-algoritmen bag Timeshifter bygger på kendt viden om søvn og døgnrytmeskift samt Dr. Steven Lockleys forskning i jetlag ved Harvard-universitets lægevidenskabelige fakultet. Han har som nævnt rådgivet både det amerikanske rumfartsagentur, NASA, og Mercedes’ Formel 1-hold om jetlag.
Umiddelbart har Formel 1-kørere og astronauter ikke meget til fælles, men alligevel spiller jetlag og døgnrytmeskift en vigtig rolle for begge faggruppers evne til at præstere.
Formel 1-kørere kan have op til 250 rejsedage om året, fordi løbene afvikles over alt på kloden. Astronauter har knap så mange rejsedage. Til gengæld skal de være knivskarpe, uanset om de skal sendes af sted på en rummission kl. tre om natten fra USA, arbejde på den internationale rumstation eller lige har rejst den halve klode rundt og umiddelbart efter skal træne sammen med kolleger i Tyskland, Rusland eller Japan.
Fælles for astronauter og Formel 1-kørere er, at de skal levere toppræstationer i udfordrende situationer med dyrt maskineri, og at fejlbeslutninger kan koste dyrt – i værste fald menneskeliv. Det kræver fokus og koncentration, men de evner er sløvede, hvis man har jetlag.
Tidligere NASA-astronaut Michael López-Alegría, der er en af investorerne i Timeshifter, har fra sin tid som astronaut gode erfaringer med at følge den døgnrytme-algoritme, der ligger bag Timeshifter-app'en.
»Astronauter er altid på udkig efter noget, der kan give ekstra båndbredde, fokus og energi til kritiske tidspunkter. Det er afgørende at undgå dyre fejltagelser, som tilmed kan være livstruende. Da jeg var aktiv astronaut hos NASA, anvendte jeg samme vidensbaserede døgnrytme-algoritme, som ligger bag Timeshifter-app'en. Når jeg var på missioner, hjalp den mig til at gør mig klar til opsendelser på skæve tidspunkter og til at præstere mit bedste, når vi var i kredsløb om Jorden. På Jorden hjalp den mig med at fjerne jetlag, når jeg rejste mellem så forskellige tidszoner som Japan, Rusland eller USA for at træne,« skriver Michael López-Alegría til Berlingske.
På den internationale rumstation er der yderligere den komplikation, at astronauterne oplever 16 solopgange og lige så mange solnedgange pr. døgn. De mange og hurtige skift mellem lys og mørke forvirrer kroppens døgnrytme i ekstrem grad.
»Lys-eksponering er det, der påvirker os allermest i forhold til jetlag. Kroppens døgnrytme reguleres af lys, og når du rejser over mange tidszoner, kan vores normale døgnrytme ikke følge med i samme tempo. Derfor er lys den vigtigste faktor i de råd, som appen giver,« siger Mickey Beyer-Clausen.
Han har selvsagt afprøvet appen og rådene, som også er gennemtestet af både computere og mange andre mennesker på rejse. På Harvard har Steven Lockleys team kørt tusindvis af flyrejser igennem algoritmen og tjekket de råd, som appen giver.
Ud over råd om lys og mørke, kan det også være råd om, hvornår man skal lægge sig til at sove, eller hvornår man for alt i verden ikke skal drikke kaffe eller koffeinholdige drikke, hvis man hurtigere vil tilpasse sig en ny tidszone. Koffein påvirker kvaliteten af ens søvn, og det forværrer jetlag.
Solbriller i lufthavnen
Mickey Beyer-Clausen bor lidt uden for New York og rejser en gang i mellem til Danmark. Typisk rejser han fra New York kl. 22 om aftenen og lander næste dag kl. 12 i København. Tidligere fulgte han blot rutinen i flyet. Han spiste, når der blev serveret mad og lagde sig til sove, når lyset i kabinen blev slukket. Men med de råd, som Timeshifter giver, bliver rejsen helt anderledes.
»Når jeg kommer ud i JFK-lufthavnen, tager jeg solbriller på, fordi jeg skal undgå lys og i stedet lade min krop opbygge hormonet melatonin, som dannes i hjernen og gør én søvnig. Jeg spiser i lufthavnen, og i flyet tager jeg min søvnmaske på og lægger mig til at sove lige med det samme. Jeg skal undgå lyset i kabinen. Vækkeuret sætter jeg til at ringe to en halv time, før jeg ankommer, og så tænder jeg lyset over mit sæde og har fuld lysstyrke på iPaden for at vænne kroppen til dansk tidszone. Ved at gøre det på den her måde, har jeg slet ikke jetlag, når jeg kommer til Danmark,« siger han.
Tilpasning af kroppen til en ny tidszone kræver ved rejser over mange tidszoner også længere forberedelse. I de tilfælde giver Timeshifter råd, som skal følges både flere dage før, man rejser, men også når man kommer hjem igen. Appen giver derfor mulighed for at begynde justeringen til en ny tidszone i dagene før afgang, så man er klar ved ankomsten.
»Jetlag er en ret kompliceret, men midlertidig tilstand. Man kan ikke bare tage en pille, og så går det væk. Det er meget lidt, man skal gøre hver dag for at følge rådene, og det er relativt let at gøre. Men hvis man følger rådene, så justerer man cirka tre gange så hurtigt til en ny tidszone,« siger han.
Appen, der i øvrigt er programmeret af virksomheden Rise Digital i København og designet af de to danske medstiftere af Timeshifter, Tony Hanna og Jacob Ravn, lander på et gigantisk marked. Alene antallet af passagerer mellem USA og resten af verden løber årligt op i 225 millioner.
Six Senses og Under Armour
Timeshifter har allerede indgået en stribe kommercielle, flerårige aftaler med globale spillere. Blandt andet med den globale luksushotelkæde Six Senses, som vil tilbyde appen gratis til alle sine gæster, og med den amerikanske sportstøjsgigant Under Armour, som vil bruge Timeshifter til at hjælpe de topatleter, virksomheden sponsorerer.
Flere aftaler er indgået, men de kan endnu ikke offentliggøres. Store virksomheder er selvsagt også i målgruppen. Globalt bliver der årligt brugt mere end 1.300 milliarder kroner på forretningsrejser.
»Femstjernede hoteller og business class er komfortable. Det hjælper bare ikke mod jetlag. Men selv om vi har et kæmpe potentiale, så ligger hele udfordringen i at overbevise folk om, at det her virker, så de ikke bare downloader appen, men faktisk bruger den og gennemfører måske 70-80 pct. af det, vi beder dem om. Det store spørgsmål er, om Timeshifter bliver en niche for forretningsfolk og andre, der skal præstere, lige når de lander, eller om det bliver et mere udbredt produkt. Men der skal ikke ret meget til, før at det her bliver en god forretning,« siger Mickey Beyer-Clausen
En af dem, der tror på Timeshifter, har mange år inden for luftfart bag sig. Det er tidligere topchef for SAS og Austrian Airlines, Vagn Sørensen, som i dag også er formand for Air Canada. Han er en af medinvestorerne i Timeshifter.
»Jetlag koster megen effektivitet og produktivitet. Der er mange myter om, hvordan jetlag bekæmpes mest effektivt, men Timeshifter skaber noget helt nyt ved at tage udgangspunkt i videnskabelig forskning og teknologi. Det ser jeg et stort potentiale i,« skriver Vagn Sørensen i en mail, mens han selv er på farten.
