Juletiden har altid været den travleste og mest indbringende tid på året for Arnold Busck i Købmagergade over for Rundetårn.
Men for første gang i mere end 100 år er det ikke familien Busck selv, der i december følger med i kundernes tunge julegaveposer og regnskabstal. Sådan havde fjerde generations boghandler i familien, den tidligere direktør og ejer af boghandlerkæden, Helle Busck Fensvig, ikke forudset, at 2020 skulle ende.