Arbejdsgivere godt trætte af tidsrøver: Coronatest bør foregå i fritiden
At møde coronatestet på arbejde er ligesom at skulle møde til tiden og være klædt ordentligt på, mener erhvervsorganisationen for de små og mellemstore virksomheder, som oplever masser af problemer, fordi de ansatte har ret til at lade sig teste i arbejdstiden. Der kunne spares et trecifret millionbeløb hver måned ved at udbrede hjemmetest. Dansk Arbejdsgiverforening er principielt enig, men alligevel glad for aftalen, som Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke ser grund til at lave om på.




