Apple klargør selvstændig Siri-app og nyt design
iPhone-producenten forsøger at hale ind på konkurrenterne, som for længst har overhalet Apple inden for kunstig intelligens. Nye funktioner kommer med opdateringerne til iOS 27.

iPhone-producenten forsøger at hale ind på konkurrenterne, som for længst har overhalet Apple inden for kunstig intelligens. Nye funktioner kommer med opdateringerne til iOS 27.

En ny, selvstændig Siri-app med Apples digitale assistent samt en særlig »Spørg Siri«-funktion, som bliver en del af Apples forskellige former for software, skal være med til at genstarte iPhone-producentens satsning på kunstig intelligens.
Den nye Siri, som får nyt design og skal kunne bruges til at tale og skrive med ligesom andre chatrobotter som ChatGPT, Le Chat, Lumo og Claude, vil ifølge nyhedsbureauet Bloomberg blive afsløret 8. juni, når Apple holder sin årlige udviklerkonference.