Hundreder af millioner af iPhone-telefoner er potentielt i fare, efter at kraftig spionsoftware gennem de seneste uger er blevet plantet på en række hjemmesider i Ukraine.

Det er anden gang på en måned, at it-sikkerhedseksperter finder spionsoftware, som går efter iPhone-telefoner og andet Apple-udstyr. De ser de nye fund som bevis på, at markedet for avancerede værktøjer, som kan stjæle data og kontooplysninger er i fuldt flor, skriver nyhedsbureauet Reuters.