Ansøgningsfristen for omdiskuteret hjælpepakke forlænges
Fristen for at søge om kompensation for faste omkostninger er blevet forlænget en måned. Det viser en bekendtgørelse fra Erhvervsministeriet, der er trådt i kraft d. 5 august.
Fristen for at søge om kompensation for faste omkostninger er blevet forlænget en måned. Det viser en bekendtgørelse fra Erhvervsministeriet, der er trådt i kraft d. 5 august.
Virksomheder, der er i økonomisk krise som følge af coronavirus, har nu længere tid til at søge om kompensation for faste omkostninger.
Ansøgningsfristen skulle oprindeligt være løbet ud den sidste dag i august, men den nu er blevet forlænget til 30. september.
Det viser en bekendtgørelse fra Erhvervsministeriet 30. juli, som trådte i kraft i onsdags.
Erhvervsstyrelsen oplyser til Berlingske, at »fristen for ansøgninger til kompensationsordningen for faste omkostninger er tilpasset, så den er parallel til den nye, målrettede kompensationsordning, som blev aftalt d. 15. juni«
»Formålet er at begrænse de administrative omkostninger for virksomhederne. Med den forlængede frist vil virksomheder, som skal søge både den eksisterende og nye ordning, blandt andet have mulighed for at benytte én samlet revisorerklæring,« oplyses det.
Hjælpepakken har været omdiskuteret de seneste uger. Kritikken har bl.a. været, at ordningen har været for »bureaukratisk«, ligesom kravet om revisorpåtegning har mødt modstand.
Jakob Brandt, som er adm. direktør i brancheorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, udtalte i sidste uge således til Berlingske:
»Der er rigtigt mange virksomheder, der har givet op på ordningen. Den har været for bureaukratisk, og politikernes frygt for, at der skulle ske misbrug, har gjort det så besværligt at søge, at det for nogle næsten er blevet dyrere at søge end selv at tage tabet.«
Nu får virksomhederne altså en ekstra måned til at vurdere, om det kan betale sig for dem at søge kompensationen.
Samtidig står det klart, at ordningen langt fra er blevet brugt i det omfang, som den afsatte ramme ellers indikerede. Der var i alt en ramme på 65,3 mia. kr., men de seneste tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at der indtil videre er udbetalt 3,5 mia. kr. i ordningen.
Ordningen er skruet sammen på en sådan måde, at virksomhederne i perioden fra 9. marts til og med 8. juli kan få kompenseret mellem 25 og 80 pct. af deres faste omkostninger afhængig af omsætningsnedgangen. Der kan enten søges for tre eller fire måneder, og man skal forvente at have et fald i omsætningen på mindst 35 pct. i hele perioden.
Hvis virksomheder har været tvangslukket kan de få dækket samtlige faste omkostninger i perioden. Det er et krav at få en revisorpåtegning fra en uafhængig, godkendt revisor.
Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent og skatteekspert i det statsautoriserede revisionsaktieselskab BDO, vurderede i den forgangne uge, at mange ansøgninger formentligt er blevet skubbet til den anden side af sommerferien, og der kan dermed stadig nå at blive brugt flere penge i ordningen:
»Jeg vil tro, at revisionsfirmaerne har forsøgt at skubbe det til den anden side af sommerferien for at have et fuldstændigt overblik over hele perioden, medmindre virksomhederne har haft et akut behov for penge i kassen,« sagde han.
Læs Berlingskes guide til hjælpepakkerne her.