Ansatte hos bilgigant truer med største strejke i årtier
Der er lagt op til hårde forhandlinger i denne uge, hvor ansatte hos Volkswagen vil have fyringer og fabrikslukninger taget af bordet.

Der er lagt op til hårde forhandlinger i denne uge, hvor ansatte hos Volkswagen vil have fyringer og fabrikslukninger taget af bordet.

Situationen spidser til hos den tyske bilgigant Volkswagen (VW), der nu trues med den mest omfattende strejke i årtier, medmindre en række besparelser og fabrikslukninger tages af bordet.
Truslen om strejke »i et omfang, som republikken ikke har set i årtier«, kommer fra den magtfulde fagforening IG Metalls chefforhandler, Thorsten Gröger.