Amazon skifter raketter ud for at få sine første satellitter op
Internetgigantens planer om at levere internetforbindelser via rummet er igen blevet forsinket, og nu vil man ikke vente længere på den nye raket, som skulle bringe dem op.

Internetgigantens planer om at levere internetforbindelser via rummet er igen blevet forsinket, og nu vil man ikke vente længere på den nye raket, som skulle bringe dem op.

Nedtællingen til den amerikanske internetgigant Amazons satsning på at opbygge et netværk på flere tusinde internetsatellitter er gået i gang – men det bliver en anden rakettype, der skal sende satellitterne til vejrs.
De første to testsatellitter til Projekt Kuiper vil i løbet af efteråret blive sendt op fra Cape Canaveral-basen i Florida i USA, og det vil ske med de nuværende Atlas V-raketter fra United Launch Alliance, der er et fællesejet selskab mellem flygiganterne Boeing og Lockheed Martin.