Nyt forsøg på at få Elon Musks kæmperaket til vejrs senere på ugen

Det første forsøg på opsendelse af et vigtigt skridt i planen om at bringe mennesker helt til Mars måtte afblæses mandag.

Starship-raketten fra Elon Musks rumselskab SpaceX er den hidtil største og måler 120 meter. Her står den klar til opsendelse på Boca Chica i Texas, USA. Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

Rumselskabet SpaceX fik ikke sendt sin hidtil største raket til vejrs mandag som planlagt, men en ny opsendelse – som er en del af bagmanden, multimilliardæren Elon Musks plan om at nå til Mars – er planlagt til senere i denne uge.

Den 120 meter langt Starship-raket skulle være lettet fra Boca Chica i den amerikanske delstat Texas mandag, men opsendelsen blev standset få minutter forinden.