Amazon kæmper sig videre ud i det smarte hjem

Internetgigantens efterårsnyheder byder blandt andet på talende højttalere med indbygget forstærkning af det trådløse net – men analytikere betragter det mest som mindre forbedringer i kampen om at sætte sig på hjemmene.

Den er lampe, vækkeur og højttaler i ét – Amazons nye Halo Rise, som med en sensor måler, hvordan man sover. Den er en af efterårets elektroniknyheder fra den amerikanske internetgigant. Amazon

Internetgiganten Amazon knokler videre for at nå ud med sin teknologi til alle hjørner af forbrugernes liv.

Det viste præsentationen onsdag aften af efterårets nyheder fra kæmpekoncernen, som fra at være en internetboghandel har spredt sig til streaming, dagligvareleverancer, »talende« højttalere, dørklokker og sikkerhedssystemer og meget mere.