EU: Teknologigiganterne skal spytte i kassen og betale for datatrafikken

Det må være rimeligt, at giganter som Google, Facebook, Netflix, Amazon og Apple bidrager til at dække de enorme omkostninger, som den konstante udbygning af internet- og mobilforbindelserne kræver for at undgå digitale trafikpropper, mener EU-Kommissionen.

En meget stor del af datatrafikken stammer i dag fra de tjenester, som teknologigiganterne leverer. Derfor bør de være med til at betale regningen for at etablere forbindelserne, mener EUs franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton. Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Populære tjenester fra teknologigiganter som Google, Facebook og Apple sluger så meget af netværkskapaciteten, at de bør til lommerne og betale til internet- og teleudbyderne.

Det mener EU-Kommissionen, som derfor gør klar til i begyndelsen af 2023 at sætte en nærmere undersøgelse i gang af, hvordan det kan ske.