Alle mod regeringen i taxisag: »Det her er endnu en måde, hvorpå regeringen vil udskamme erhvervslivet«

En kovending i Færdselsstyrelsen kan være ved at rive tæppet væk under det københavnske taximarked, og det skaber vrede på tværs af folketingssalen.

To professorer siger, at taxiloven kan være i uoverensstemmelse med gældende EU-ret, og nu åbner Færdselsstyrelsen også selv for, at problemet kan ligge i selve loven. Det har fået den til at sende sagen videre op til Transportministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren

En bemærkelsesværdig kovending fra Færdselsstyrelsen kan forpurre kæmpehandel og i værste fald fjerne 1.000 taxier fra det københavnske taximarked. Det vækker politisk vrede, alt imens det er uklart, hvad regeringen mener.

Store dele af Folketinget forstår ikke, hvorfor danske taxaselskaber absolut skal ejes af investorer bosiddende i EU eller i et EØS-land – kravet om bopæl i EU gælder ikke for nogen anden branche. I værste fald kan det nu betyde, at Dantaxi ikke kan drive taxiselskab i Danmark.

»Der er ingen saglige grunde til, at der skal være en anden, mere restriktiv lovgivning omkring ejerskab af taxiselskaber. Vi vil gerne have både danske og udenlandske investorer til at investere i danske virksomheder, fordi det giver flere penge til innovation, grøn omstilling og digitalisering,« siger Tommy Ahlers, der er erhvervsordfører for Venstre.

Diskussionen er opstået, efter at den tysk-svenske kapitalfond Triton sidste år købte Dantaxi. Her var det oprindeligt et krav, at en »væsentlig« andel af ejerne skulle være hjemmehørende i EU. Men nu lyder den seneste udmelding fra Færdselsstyrelsen, at den beslutning kan være på vej til at blive ændret, således at ingen uden for EU må eje så meget som en enkelt aktie i Dantaxi.

Det krav er reelt umuligt at opfylde for en kapitalfond, fordi de typisk har investorer fra hele verden, og fordi aktier desuden konstant flyttes på kryds og tværs af landegrænser.

Andreas Steenberg, transportordfører for Radikale Venstre

»Hvis man laver en taxilov, hvor det blandt andet kan være aktieselskaber, der driver taxi, så giver det ingen mening, at man har et krav om, at aktierne kun må ejes af folk i bestemte lande i Europa.«


Beslutningen om at ændre kravet til ejerskabet af et dansk taxaselskab blev truffet, efter at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i et notat fra 2. juli gjorde Færdselsstyrelsen opmærksom på, at kravene om bopælspligt skulle tolkes stramt. Berlingske er bekendt med indholdet af notatet.

»Regeringen vil udskamme erhvervslivet«

Tommy Ahlers (V) kan ikke se nogen logik i særbehandlingen af taxibranchen og uddyber, at det er vigtigere, at virksomheder, hvor end de kommer fra, betaler skat i Danmark, at de opfører sig ordentligt, og at de behandler deres medarbejdere ordentligt.

Den tidligere erhvervsminister bakkes op af en hær af transportordførere fra forskellige partier. Heriblandt Dansk Folkepartis transportordfører, Hans Kristian Skibby, og Konservatives transportordfører, Niels Flemming Hansen, hvoraf særligt sidstnævnte udtaler sig i særligt skarpe vendinger.

»Jeg tænker, at det her er endnu en måde, hvorpå regeringen vil udskamme erhvervslivet. Aktier kan flyde hen over landegrænser, så jeg stiller mig meget uforstående overfor det her,« siger Niels Flemming Hansen.

I en artikel bragt i Berlingske onsdag stillede Radikale Venstre sig desuden uforstående over for loven.

Ole Birk Olesen, tidligere transportminister

»Vi forstår ikke, hvorfor det skal være sådan. Vi betragter ikke taxibranchen som en særskilt branche, og vi kan ikke se, hvorfor der skal være særskilte regler. Det er meget irrationelt.«


»Hvis man laver en taxilov, hvor det blandt andet kan være aktieselskaber, der driver taxi, så giver det ingen mening, at man har et krav om, at aktierne kun må ejes af folk i bestemte lande i Europa,« siger Andreas Steenberg, som er transportordfører for Radikale Venstre.

Gammel lov, ny fortolkning

Grundlaget for hele diskussionen er taxaloven, hvori der står, at ejerne af et kørselskontor »har en ejerkreds, som har bopæl i EU eller EØS.« Et kørselskontor er lovpligtigt, for at man kan sælge taxiture. I loven står der imidlertid ikke, præcis hvad det betyder, at ejerne af et kørselskontor har bopæl i EU eller EØS.

Den seneste udgave af taxiloven blev fremsat og vedtaget i de sidste måneder af 2017. Dengang var Ole Birk Olesen (LA) transport-, bygnings- og boligminister. Ole Birk Olesen understreger, at han og Liberal Alliance går ind for, at der ikke skal gælde andre regler for taxabranchen, end der gør for alle mulige andre brancher.

»Vi forstår ikke, hvorfor det skal være sådan. Vi betragter ikke taxibranchen som en særskilt branche, og vi kan ikke se, hvorfor der skal være særskilte regler. Det er meget irrationelt,« siger Ole Birk Olesen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Benny Engelbrecht.

I en e-mail til Berlingske onsdag skriver Transport- og Boligministeriet dog, at det sendte notatet til Færdselsstyrelsen for at præcisere fortolkningen af ejerkredsbegrebet i taxiloven. Benny Engelbrecht forholder sig ikke til, hvorfor transportministeriet pludselig mente, at reglerne skulle tolkes anderledes end før handlen.

»I taxiloven er der et krav om, at ejerne af taxiselskaber skal have bopæl i et EU- eller EØS-land. Den verserende sag handler om, hvorvidt dette krav er opfyldt,« skriver transportministeren i en e-mail til Berlingske.