Afvisning af Danske Bank-chef kan få konsekvenser for hele Europas finanssektor

Det kaotiske forløb omkring udnævnelsen af en ny topchef for Danske Bank er ikke nødvendigvis noget, der bliver et enestående tilfælde. Finanstilsynets afvisning af Danske Bank-bestyrelsens kandidat kan danne præcedens for hele Europas finanssektor, mener ekspert.

Finanstilsynet har afvist Jacob Aarup-Andersen som ny adm. direktør. Han har ikke tidserfaring nok. Men afvisningen kan blive problematisk for hele Europas bankverden, mener ekspert. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Finanstilsynets beslutning om, at den 41-årige Jacob Aarup-Andersen ikke kan afløse Thomas Borgen som Danske Banks nye administrerende direktør, er så vidtrækkende, at det kan få ødelæggende konsekvenser for banker i hele Europa. Det mener Anders Drejer, professor i ledelse ved Aalborg Universitet:

»Finanstilsynet har inddraget ledelsesretten, altså arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, fordi Danske Bank ikke kan udpege den chef, som Finanstilsynet gerne vil have. Det er et ret alvorligt skridt at tage. Nu kan bestyrelsen ikke garantere en given kandidat, at vedkommende rent faktisk bliver chef, selvom der står en enig bestyrelse bag. Potentielt smadrer det hele rekrutteringsprocessen i Europas finansielle sektor,« siger Anders Drejer.

Afvisningen af Jacob Aarup-Andersen kan vise sig at blive et stort problem i Danmark såvel som resten af Europa, mener Anders Drejer, idet  Finanstilsynets afvisning viser, at kravene til mulige kandidater fremover vil være mere konsekvente. Det vil gøre det sværere for nye kandidater at indtage ledende stillinger, hvis de ikke allerede har siddet i en lignende position, fordi den slags erfaring kan være et krav, der fremover ikke er til diskussion.

»Problemet med afvisningen af Jacob Aarup-Andersen grundet manglende tidserfaring er bare, at der er masser af mennesker, der er blevet ansat som direktør uden at have samme cv som deres forgænger. Hvis du sætter det på spidsen, så kan man sige, at Jacob Aarup-Andersen ikke kan blive topchef, fordi han ikke allerede har været topchef. Hvordan får du så nogensinde en ny topchef i banksektoren fremadrettet?« siger Anders Drejer.

Når Finanstilsynet skal godkende nye direktører eller bestyrelsesmedlemmer i den finansielle sektor foretager det forinden en såkaldt »Fit & Proper«-vurdering. Her undersøger tilsynet, om kandidaten er kvalificeret, til at stole på, besidder den rette erfaring og dermed også er egnet til posten. Kandidatens egnethed og hæderlighed gåes efter i sømmene og her lægges der særlig vægt på tilliden til kandidaten.

Der ikke noget nyt, at en kandidat skal leve op til nogle eksakte krav. Men det er dog, ifølge Anders Drejer, noget nyt, at kravene bliver taget så bogstaveligt, som de gør ovenpå hvidvaskskandalen. Det kan have været afgørende for vurderingen af Jacob Aarup-Andersen, som allerede besidder en stilling i banken, og derfor allerede er ‘Fit & Proper', forklarer Anders Drejer.

»Fit & Proper har vi hele tiden haft, men inden hvidvaskskandalen kunne man tale eller skrive sig ud af manglende erfaring. Det kan man tydeligvis ikke mere, så et eller andet er der jo sket. Hvis banken havde skiftet direktør inden skandalen, så var der ikke blevet løftet et øjenbryn over Jacob Aarup-Andersen manglende erfaring, men nu bliver det taget mere alvorligt. Hvis ikke han havde været ‘Fit & Proper’, var han slet ikke ansat hos Danske Bank til at starte med. Han er åbenbart bare ikke ‘Fit & Proper’ nok til at blive topchef. Det er noget nyt,« siger Anders Drejer.

En anden ekspert, Paul Krüger Andersen, professor emeritus og ekspert i børs og kapitalmarkedsret ved Aarhus Universitet, mener, at beslutningen om at fravælge Jacob Aarup-Andersen kan bunde i manglende tillid til Danske Bank.

»Sagen og baggrunden er unik. Det særlige er, at man går ind og bedømmer den egentlige bankkompetence. Der er ingen tvivl om, at Finanstilsynets incitament kan hænge sammen med, at der måske er en solid politisk opbakning til at stramme kursen over for Danske Bank. Bestyrelsen i Danske Bank har formentlig ikke den helt store tillidskapital, og afvisningen kan tolkes som en markering over for Danske Banks bestyrelse, og det kan ses som et udtryk for, at Finanstilsynet har behov for at udvise handlekraft med henblik på den hvidvaskskandale, som banken befinder sig i. Det trækker en streg i sandet,« siger Paul Krüger Andersen.

Afvisningen skaber et vakuum i Danske Bank

Danske Bank havde håbet på, at den kunne udnævne Jacob Aarup-Andersen som den nye adm. direktør og dernæst kigge fremad, mener Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved CBS.

»Nu er der skabt et vakuum og en usikker situation, og det er aldrig rart for en virksomhed. Jeg kender ikke kriterierne, som Finanstilsynet har opstillet, men det er svært at undgå at tænke på, om der er blevet gået hårdere til stålet på grund af hvidvaskskandalen? Jacob Aarup-Andersen er et godt bud på en efterfølger, men han har ikke haft en egentlig ledelsesmæssig karriere, inden han kom til Danske Bank. Den samlede bestyrelse har indstillet ham, og set udefra er der ikke nogen, der har stillet spørgsmålstegn ved, om han skulle være kvalificeret. Men finanstilsynet har jo mulighed for at vende tommelfingeren ned, og det har det gjort, selvom det er meget atypisk,« siger Flemming Poulfelt.