Afsløring af hemmelige oplysninger fra Danske Banks hvidvasksag bekymrer ordførere: Vil trække minister i samråd

Mandag kunne Berlingske afsløre, at en række væsentlige oplysninger fra Danske Banks advokatundersøgelse af hvidvasksagen ikke blev delt med offentligheden. Det vækker harme hos både SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der ønsker et samråd med erhvervsministeren om de nye oplysninger.

Efter nye afsløringer i Berlingske om hvidvasksagen i Danske Bank siger SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, at danske myndigheder har ladet sig »forblænde« af bankernes »jakkesætsverden«. Asger Ladefoged

SFs Lisbeth Bech-Nielsen har siden den første artikel om Danske Banks hvidvasksag i 2017 været en af bankens hyppigste kritikere.

Finansordføreren er blevet anklaget for at bruge skandalen til at score billige point hos vælgerne ved at lange hårdt ud efter det store pengeinstitut.