Advokat kritiserer tilsyn med egen branche: »Er der ikke forskel på Bech-Bruun og enmandskontoret på Lolland?«

Advokatsamfundet har forsømt at indrette advokattilsynet efter, at der er kommet meget store advokatkontorer, mener advokat Allan Ohms, som bakkes op af advokat Eskil Nielsen. Advokatsamfundet afviser kritikken, men holder dør på klem for mere diffentieret tilsyn i fremtiden.

Split Ohms og Advokatsamfundet
Advokat Allan Ohms (th.) kritiserer Advokatsamfundet for ikke at være fulgt med tiden og have indrettet advokattilsynet efter fremvæksten af de meget store advokatkontorer. Formanden for Advokatsamfundets bestyrelse, Peter Fogh (midten), og generalsekretær i Advokatsamfundet Torben Jensen (tv.) afviser kritikken. Fold sammen
Læs mere

Advokat Allan Ohms er advokat i Roskilde, og fra sit kontor i provinsen ser han en lige linje mellem advokatbranchens årlige fald i troværdighedsmålinger, fremvæksten af meget store advokatkontorer og en tilsynsmyndighed, Advokatsamfundet, der ikke er fulgt med tiden – blandt andet udtrykt ved, at der ikke er forskel på tilsynet med store og små advokatfirmaer. Og det er han træt af.

»Udfordringerne for advokatens omdømme er vokset ligefrem proportionalt med advokatvirksomhedernes størrelse. Og så må vi spørge, om tilsynsmyndigheden – Advokatsamfundet – er fulgt med udviklingen?« skriver Allan Ohms i en kronik i Berlingske, hvor han blandt andet nævner omtalen af Bech-Bruuns rolle i sagen om udbytteskat som en af de sager, der skader branchens omdømme.

Og nej, Advokatsamfundet er ikke fulgt med tiden, mener Allan Ohms. Det uddyber han i et interview med Berlingske. Kritikken kommer, netop som Folketinget torsdag skal tredjebehandle det lovforslag, der skal styrke reguleringen af advokaters adfærd og tilsynet hermed.

»Jeg kan ikke se tegn på, at Advokatsamfundet har reageret på, at advokatbranchen har forandret sig så voldsomt, som den har de seneste ti år, hvor der er kommet de her meget store advokatkontorer,« siger Allan Ohms.

Allan Ohms, advokat

»Er der ikke forskel på at føre tilsyn hos Kromann Reumert og Bech-Bruun og så enmandskontoret på Lolland? Det, synes jeg, er et tegn på, at man ikke følger med tiden.«


Advokatsamfundet følger ikke med tiden

»Når man får så store enheder, skal man så ikke begynde at tænke på en anden måde? Er der ikke forskel på at føre tilsyn hos Kromann Reumert og Bech-Bruun og så enmandskontoret på Lolland? Det, synes jeg, er et tegn på, at man ikke følger med tiden,« siger han.

Et stort advokatkontor som Bech-Bruun har eksempelvis flere end 520 medarbejdere og omsatte sidste år for 745 mio. kroner, mens et enmandskontor næppe omsætter for mere end en-to mio. kroner om året.

Alligevel bruger Advokatrådet, som står for tilsynet, eksempelvis samme tilsynsskema til alle advokatfirmaer – store som små. I kronikken opfordrer Allan Ohms til, at tilsynet med advokater differentieres.

»Tilsynet med advokater skal tilpasses den revolution, der er sket omkring advokaters organisering,« skriver han blandt andet i kronikken.

I Advokatsamfundet afviser Advokatrådets formand, Peter Fogh, og Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen, Allan Ohms' kritik af tilsynet som udifferentieret, da Berlingske møder dem til et interview i Advokatsamfundets lokaler i Kronprinsessegade i København.

»Tilsynet er ikke one-size-fits-all. Vi varierer tilsynet, når der er behov for det, eksempelvis med risikobaserede tilsyn. Det er vigtigt, at tilsynet er smidigt, så vi kan rette kanonen hen mod de problemområder, der løbende kan opstå. Om tilsynet skal være endnu mere differentieret, det kan så diskuteres,« siger Torben Jensen.

En undersøgelse af tilsynet med advokater fra rådgivnings- og revisionsselskabet EY viser, at der i 2016 var fem risikobaserede tilsyn med advokater.

Advokatsamfundet: Ohms tager fejl

Torben Jensen mener også, at Ohms tager fejl, når han i kronikken skriver, at »risikoen for forfinede brud på advokatpligterne er langt større og langt mere komplekse i et stort advokathus end i et lille«.

»Der er ikke forskel på risikoen i store og små advokatfirmaer. Store advokatvirksomheder har eksempelvis stabsfunktioner, der sikrer, at reglerne overholdes på tværs af advokatvirksomheden,« siger Torben Jensen.

Et af de problemer, som har ramt advokatbranchen i takt med, at advokatvirksomhederne har vokset sig store, er, at risikoen for interessekonflikter er blevet større. Det har dog ifølge Advokatrådets formand ikke ført til, at »kanonen« er blevet rettet specifikt mod store advokatfirmaer i forhold til interessekonflikter.

»Nej, det har det ikke. Men tilsynet tjekker generelt, om advokatfirmaerne har et system, der er egnet til at håndtere interessekonflikter,« siger Peter Fogh.

Allan Ohms er ikke ene om at efterlyse et differentieret tilsyn, der tager højde for advokatfirmaernes størrelse. Han bakkes op af advokat Eskil Nielsen, der driver et mindre advokatfirma i Nyhavn i København.

»Branchen har oplevet en voldsom koncentration, som reglerne ikke rigtigt tager højde for. En stor del af branchen er domineret af få firmaer. Det giver også andre problematikker, f.eks. med interessekonflikter. Senest i sagerne om udbytteskat og nu også med Kammeradvokaten i forhold til Skat. Er reglerne fulgt i de sager, bør Advokatrådet være de første til at tage op, om de må strammes. Klienternes tillid er afgørende for branchen,« siger Eskil Nielsen.

Justitsministeriet vil have skærpet tilsyn

Også i Justitsministeriet hæfter man sig ved, at tilsynet »ikke sikrer, at Advokatrådet foretager et tilstrækkeligt differentieret tilsyn hos advokaterne«, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget om skærpet tilsyn med advokater.

Justitsministeriet lægger derfor med lovforslaget op til, at tilsynet skal tilpasses de forskellige problemstillinger, der kan opstå hos den enkelte advokat eller advokatvirksomhed, som EY-rapporten foreslår.

Om det betyder, at der skal skelnes mellem store og små advokatvirksomheder i tilsynet med landets advokater, står der ikke noget om i lovforslaget. Men den mulighed åbner Advokatsamfundet selv for under interviewet med Berlingske.

»Man kan godt forestille sig, at vi kommer til at differentiere tilsynet, så der bliver lidt større forskel på tilsynet med små og store advokatfirmaer,« siger Torben Jensen, der ikke på nuværende tidspunkt vil konkretisere overvejelserne.

Lovforslaget tager afsæt i EYs undersøgelse af tilsynet, hvor der blandt andet står, at advokater i teorien kan undgå tilsyn i hele deres karriere, og at Advokatrådets ressourcer fremstår som værende »utilstrækkelige«. Justitsministeriet bestilte EY-undesøgelsen, efter at det kom frem i Radio24syv, at forsvarsadvokaterne Michael Juul Eriksen og Mette Grith Stage uddelte reklamegaver til indsatte i fængslerne.

Pinligt for Advokatsamfundet

Allan Ohms synes, at det er pinligt for Advokatsamfundet, at behovet for et skærpet tilsyn skal italesættes af eksterne interessenter.

»Nu kommer Justitsministeriet med nogle tiltag, og det er jo et vink med en vognstang om, at det ikke er godt nok. Men det er åbenbart nødvendigt, og det, synes jeg, er kritisabelt,« siger han.

Formanden for Advokatrådet, Peter Fogh, medgiver, at det udefra kan se ud, som om Advokatsamfundet har siddet på hænderne.

»Allan Ohms har en pointe, i og med at det er Justitsministeriet og ikke Advokatsamfundet, der har bedt EY foretage en undersøgelse. Det gode ved rapporten er, at vi har fået en analyse af hele området. Men vi havde inden da allerede foreslået en række af de initiativer, der indgår i lovforslaget,« siger Peter Fogh.

Han nævner eksempelvis forslaget om, at tilsynet kan indhente oplysninger om advokater fra offentlige myndigheder, og at tilsynet fremover kan idømme en advokat en betinget frakendelse af advokatbeskikkelsen.

Som svar på Ohms' kritik af Advokatsamfundet for ikke at være proaktive nok, erkender Torben Jensen, at der kan gøres noget.

»Selvfølgelig kan vi ikke bare læne os tilbage. Det kan altid gøres bedre,« siger han.