Åbent slagsmål mellem datatilsyn om armvridning på teknologigiganterne

Ulmende utilfredshed med, at der ikke bliver taget hårdt nok fat om giganter som Google og Facebook, bryder ud i lys lue.

Selvom det irske datatilsyn har det overordnede, europæiske ansvar for at kontrollere og straffe giganter som Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft, hvis ikke de følger den europæiske databeskyttelseslov, er kun en enkelt sag blevet afgjort, siden datareglerne blev strammet i maj 2018. Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Det tyske og det irske datatilsyn er røget i totterne på hinanden i en strid om, hvor hårdt der skal tages fat om teknologigiganter som Google, Facebook, Microsoft og Apple.

Den længe ulmende utilfredshed er nu brudt ud i lys lue, efter at det tyske datatilsyn har angrebet det irske for ikke at gøre nok for at håndhæve EUs strenge databeskyttelseslovgivning, skriver den britiske finansavis Financial Times.