42-årig fejlagtigt anholdt efter brug af ansigtsgenkendelse
Producent af ansigtsgenkendelse skærper regler for brug efter fejlagtig arrestation.

Producent af ansigtsgenkendelse skærper regler for brug efter fejlagtig arrestation.

Selvransagelsen breder sig efter den første sag, hvor en mand fejlagtigt blev arresteret, efter at politiet havde brugt den omstridte ansigtsgenkendelsesteknologi.
Den 42-årige Robert Williams blev anholdt for øjnene af sin kone og deres to små døtre og tilbragte over et døgn i arresten hos politiet i Detroit i USA, efter at software fra firmaet Rank One Computing havde sammenholdt billedet på hans kørekort med en overvågningsvideo fra et tyveri fra en urmager.