»3«-topchef: Forbud mod Huawei udløser ekstraregning til danske mobilkunder

Den kinesiske mobilgigant leverer som en drøm, siger teleselskabet »3«s topchef, som anser et politisk forbud for usandsynligt – og meget dyrt.

»Vi er superglade for at have Huawei på markedet – derfor bruger vi dem,« siger administrerende direktør for »3«, Morten Christiansen, som mener, at det lige nu ligner en heksejagt uden dokumentation, når politikere verden over går efter den kinesiske mobilgigant. Arkivfoto: »3«

Huawei er en drøm af en leverandør – men skulle politikerne vælge at tvinge de danske teleselskaber til at sætte den kinesiske mobilgigant på porten, vil det udløse en betydelig regning, som ender hos de danske mobilkunder.

Det siger den adm. direktør for teleselskabet »3«, Morten Christiansen, til Berlingske.