100.000 virksomheder har fået hjælp under coronakrisen: Tager år før svindel er opgjort

Tusindvis af virksomheder er blevet kompenseret for at skulle lukke ned under coronapandemien. Indtil videre er 436 virksomheder anmeldt til politiet for svindel med kompensationen, men det fulde omfang kendes ikke endnu.

Direktør i Erhvervsstyrelsen Katrine Winding har været et af mange ansigter på coronapressemøderne. Lige nu afventer Erhvervstyrelsen at se, hvor mange af de kompenserede virksomheder, der har svindlet med støtten under pandemien. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige nu har staten betalt 50 milliarder kroner i kompensation til landets virksomheder.

Milliarder, der blandt andet skulle sikre, at virksomheder fik dækket tabt indtjening og løn til medarbejderne, efter at landet første gang lukkede ned som følge af coronakrisen i marts 2020.

Af de 100.000 virksomheder, der er blevet kompenseret, er 436 blevet anmeldt til politiet for svindel for samlet 206 millioner kroner, 400 anmeldelser er foretaget af Erhvervsstyrelsen, der har haft til opgave at holde styr på ansøgningerne om kompensation.

Det fortæller Katrine Winding, direktør i Erhvervsstyrelsen, til Berlingske, efter at DR Nyheder har berettet om svindel med coronakompensation.

Hun er ikke i tvivl om, at endnu flere virksomheder vil blive anmeldt for svindel.

»Jeg baserer mit svar på, at vi løbende har politianmeldt fra foråret 2020 og frem til nu,« siger hun uden at sætte et endeligt tal på, hvor mange virksomheder der potentielt har svindlet med kompensationspakkerne.

Hun er ikke den eneste, der spår, at svindlen har bredt sig til langt flere end 436 virksomheder, som lige nu er antallet af anmeldelser, der ligger hos Bagmandspolitiet.

En række konkursadvokater vurderer over for Berlingske, at antallet vil stige den kommende tid, efterhånden som konkurserne begynder at ramme erhvervslivet efter coronakrisen.

Bo Lauritzen, konkursadvokat og partner hos SJ Law, påpeger, at antallet af anmeldelser lige nu viser, at under 0,5 procent af de kompenserede virksomheder har snydt med coronahjælpen.

»Det ville være flot, hvis blot en halv procent af det, der er udbetalt i kompensation, er anmeldt i svindel. Jeg tror, vi kommer op på nogle procenter,« siger Bo Lauritzen, der selv har anmeldt selskaber til politiet for snyd.

Rocker erkender svindel

I foråret 2020 indførte Folketinget, at svindel med kompensationsordningerne skulle kunne straffes fire gange hårdere end normalt. Det betød blandt andet, at en 29-årig, der drev et biludlejningsfirma, i oktober samme år fik en straf på to år og tre måneders fængsel.

Det skete, efter at han havde kendt sig skyldig i svindel med coronakompensation. Han ville normalt være blevet straffet med fængsel i seks til otte måneder. Den 29-årige havde søgt lønkompensation for fem ansatte, der ikke eksisterede.

I en anden sag blev en 57-årig dømt for grov dokumentfalsk, hvilket udløste tre år og seks måneders fængsel.

Han blev dømt for at bruge falske ansættelseskontrakter, forkerte oplysninger om aflyste arrangementer, ligesom han havde oplyst vildledende informationer om virksomheders omsætning for at få del i kompensationen fra staten.

Firedoblingen af straffen i forbindelse med coronasvindel er 1. januar 2022 blevet sat ned til en fordobling. Så al svindel efter den dato straffes »kun« dobbelt.

Vil gå år

Hvor mange sager om svindel, der vil køre hos landets domstole, er endnu uvist.

Advokaterne famler umiddelbart lige nu i blinde i forhold til at kunne danne sig et overblik over, hvor mange og hvor meget der er blevet svindlet for under coronakrisen. Det skyldes, at samfundet lige nu holder vejret, mens man afventer en konklusion på, hvor mange selskaber der går konkurs som følge af krisen.

De seneste to år efter udbruddet af corona har antallet af konkurser ligget under normalen. Det skyldes særligt statens håndsrækning under nedlukningerne, der udover diverse kompensationsordninger også tæller, at selskaber har haft mulighed for at udskyde deres betaling af A-skat og moms i form af gratis lån hos staten. Når det kommer til svindel, skal de to kasser dog helt skilles ad.

Peter Wedel Ranch Krarup, der også er konkursadvokat og partner i Mazanti-Andersen, afventer lige nu, hvor mange konkursboer han og kollegerne skal se igennem, når og hvis coronakonkursbølgen rammer.

Derfor kommer der til at gå lang tid, før han og andre kuratorer har det fulde overblik over svindlen med coronakompensationen.

Han forventer, at mange af de selskaber, der ikke har foretaget såkaldte slutafregninger for de kompensationer, de har fået, først vil blive taget under tvangsopløsning og siden konkursbehandling senere i 2022, fordi de typisk heller ikke får lavet og indleveret årsregnskaber.

»Det medfører, at gennemgangen og kontrollen af en stor del af selskaberne derfor først vil ske noget senere,« siger Peter Wedel Ranch Krarup, der mener, at det vil tage flere år, før der er et fuldt overblik over omfanget af svindlen med kompensationsordningerne.

Slutafregningerne kræver, at virksomhederne indsender dokumentation for, at de har fået den kompensation, de var berettiget til. Hvis virksomhederne har modtaget kompensation for flere perioder eller fra flere ordninger, skal de indberette flere gange.

Bo Lauritzen vurderer, at vi skal hen mod slutningen af 2023, før man har et bedre overblik over svindlen med kompensationsordningerne.

Samme melding lyder fra Erhvervsstyrelsen. Her mangler man at afslutte slutafregningerne for alle de ansøgninger, der er kommet om kompensation.

»Så det kommer an på, hvor længe vi bliver ved at kompensere, og så er der den politimæssige efterforskning. Så mit bud er, at der vil gå nogle år,« siger Katrine Winding.

Mange har ikke midler til revisor

I forbindelse med den første runde med kompensation er det ifølge Erhvervsstyrelsen omkring 2.500 virksomheder, der ikke har slutafregnet. Det tal skal ses i lyset af, at det oprindeligt var 6.000 selskaber, der ikke havde slutafregnet. Men efter at have kontaktet hver enkelt virksomhed via breve i e-Boks og telefonisk kom tallet ned på 2.500.

»For en række af dem, vi har talt med, er det gået så godt, at de skal betale alle pengene tilbage, som de har fået i kompensation,« fortæller Katrine Winding og tilføjer, at det ikke er et krav at slutafregne.

»Derfor kan der være gode grunde til, at virksomheder ikke har slutafregnet, og det er altså ikke nødvendigvis et udtryk for svindel.«

Den dokumentation, der skal sendes ind til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med slutafregningen, kræver en revisors medvirken. Udgifterne til sådan en kan nemt løbe op i mange tusinde kroner, fortæller konkursadvokat Peter Wedel Ranch Krarup.

»For hovedpartens vedkommende er det nok nærmere et udtryk for, at selskaberne ikke har midlerne til at få arbejdet udført. Og hvis man ikke har midlerne til at betale en revisor for at lave slutafregningen, så har man nok heller ikke midlerne til at betale kompensationen tilbage,« siger han.

Henrik Selchau Poulsen, partner og konkursadvokat hos Bruun & Hjejle, vurderer, at der kan være en del, som af forskellige årsager ikke har fået udarbejdet og indleveret slutafregning i tide, og som vil være i stand til at betale pengene tilbage til staten.

»Der kan naturligvis også være nogle, der har anmodet om kompensation, som de ikke har været berettiget til. De vil næppe indlevere slutafregning, og det vil i disse tilfælde formentlig oftest være udsigtsløst at få pengene tilbage,« mener han.

Han ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange selskaber han tror, der i sidste ende kan have svindlet med coronastøtten, men han vurderer, at det er sandsynligt, at størstedelen af de penge, der måtte være svindlet for, er tabt. Det samme vurderer andre konkursadvokater over for Berlingske.

Forkasteligt, men forventeligt

Katrine Winding i Erhvervsstyrelsen kan ikke svare på, hvor mange af pengene, det vil lykkes at få tilbage i statskassen, men hun konstaterer, at det er første gang, man har forsøgt sig med kompensationsordningerne på den her måde.

Er du overrasket over niveauet af svindel, eller var det forventeligt?

»Det var forventeligt, at der ville være forsøg på svindel, også professionelt forsøg på svindel. Men jeg synes, det er dybt forkasteligt, at man forsøger at svindle med kompensationsordningerne, og i det lys synes jeg, at 400 politianmeldelser er mange.«

En analyse fra Danske Revisorer – FSR i 2021 viste, at antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet er mere end femdoblet mellem 2009 og 2019. I 2019 var der næsten 70.000 anmeldelser. De dækker over alt fra momssvindel til hvidvask til underslæb.

Set i lyset af, hvor meget der ellers bliver svindlet for, er 400 anmeldelser så mange?

»Når man skal sende likviditet ud hurtigt for at holde hånden under alle de sunde virksomheder og dermed dansk erhvervsliv, er det mange penge, der er tale om. Det er klart, at det vil tiltrække forsøg på svindel,« siger Katrine Winding

»Men samtidig er det også første gang, vi prøver det her, så jeg ved ikke, hvad min referenceramme skulle være, andet end at vi selvfølgelig har været bevidste om, at der ville blive forsøgt svindlet med midlerne.«