Vådt alarmopkald fra FN: Uhørte forandringer på vej i hav og is

Mennesker har sat et eksprestog i gang i Jordens have og iskapper, som kan forværre eksistensen for mennesker og klodens biologi i det hele taget om selv 300 år. Det gælder endda, selv om det i markant grad skulle lykkes at nedbringe udledningerne af drivhusgasser i de kommende år.

Det fremgår af den hidtil grundigste videnskabelige vurdering af de omfattende forandringer i oceanerne og i klodens isdækkede områder – en specialrapport fra FNs klimapanel IPCC, der blev offentliggjort onsdag middag fra havforskeren Jacques Cousteaus gamle hjemby, Monaco, på den franske riviera.

Som formanden for klimapanelet, sydkoreaneren Hoesung Lee, udtrykker det:

»Hvis vi reducerer udledningerne markant, vil konsekvenserne for mennesker og deres levebrød stadig være udfordrende, men potentielt set mere håndterbare for de mest udsatte.«

Han tilføjer, at selv om det åbne hav, de polare iskapper og bjergenes gletsjere kan synes langt borte for mange mennesker, er vi afhængige og påvirkede af dem på utallige måder – i forhold til vejr og klima, i forhold til føde, vand og sundhed, i forhold til energi, handel og transport.

Trods rapportens generelt forsigtige ordlyd kan den kun betegnes som et alarmopkald til menneskeheden. Her nogle af hovedkonklusionerne:

• Havstigningerne accelererer.

• Havniveauet kan stige endnu mere, end IPCC tidligere har forudset.

• Klodens absolut største ismasse, Antarktis, er begyndt at røre på sig og er i stigende grad begyndt at bidrage til, at havene stiger.

• 70 procent af klodens permafrosne områder er i risiko for at tø op.

• Golfstrømmen svækkes fortsat og kan i et ekstremt scenarie kollapse helt omkring år 2300, hvilket bl.a. kan udløse flere storme i Nordeuropa.

• Havtemperaturen er kraftigt stigende, og i kombination med stigende fiskeri, forsuring og mindre ilt i havene skaber det alvorlige risici for rigdommen af liv i dybderne.

I forhold til IPCCs seneste altomfattende klimarapport fra 2014 er barren nu hævet på en lang række prognoser om de forandringer, der er på vej i hav og is.

For fem år siden lød vurderingen, at havene maksimalt kunne stige med 82 centimeter i resten af dette århundrede. Nu er der røget ti centimeter oven på. Det skyldes især, at en joker har meldt sin ankomst på afsmeltningsscenen, nemlig Antarktis og dermed verdens langt største iskappe.

I absolut værste fald og i et scenarie med meget høje CO₂-udledninger kan der ryge over en meter yderligere på havet i resten af dette århundrede.

Forklaringen er, at afsmeltningen accelererer. Mens verdenshavene steg med 1,5 millimeter om året i gennemsnit i sidste århundrede, stiger oceanerne nu dobbelt så meget – med 3,6 millimeter om året, og man venter kun yderligere stigninger i de nærmeste år.

En mur af vand

Som noget nyt forsøger IPCC også at skue endnu længere ud i fremtiden – til omkring år 2300, hvilket skyldes, at iskapperne efter alt at dømme vil fortsætte med at tabe sig i århundreder fremover.

I værste fald lurer noget, der minder om dommedag i horisonten – i hvert fald for de hundreder af millioner af mennesker, der er bosat ved lavtliggende kyster.

Hvis det ikke lykkes at lægge låg på menneskers CO₂-udledninger, kan havniveauet i værste fald være mere end fem meter højere i år 2300 end i dag. Det vil sige som op til tagryggen på et parcelhus.

Den gode nyhed er imidlertid, at hvis vi formår at skabe en kraftig opbremsning af emissionerne meget snart, vil havene efter alt at dømme stige mindre end en meter i de kommende 300 år, hvilket menneskeheden vil kunne nå at tilpasse sig.

Som den eneste danske klimaforsker har DMI-forskeren Rasmus Anker Pedersen fulgt diskussionerne i den seneste uge i Monaco om den endelige ordlyd i IPCC-rapporten.

»Overordnet set viser det her overblik fra FN, at der allerede er ting i gang i havene og i isen, som er mærkbare. Og når vi ser frem, ser det desværre ud til at fortsætte – også selv om vi gør en aktiv indsats. Men følgerne bliver mindre, jo hurtigere vi handler. Som mennesker har vi igangsat nogle virkeligt tunge processer, som er meget svære at bremse. Det gælder især iskapperne, og det giver stof til eftertanke,« siger han.

Professor og leder af klimaforskningscenteret Nansen i Bergen, Sebastian Mernild, erkender, at han ikke kan finde decideret positive nyheder i rapporten.

»Udsigterne er blot blevet forværret i forhold til konklusionerne i den seneste store IPCC-rapport. Barren er hævet på en lang række områder. Det største håb er i mine øjne i virkeligheden, at rapporten nu findes, hvorved beslutningstagere har et solidt grundlag at handle på,« siger han.

Is- og klimaforskeren Aslak Grinsted fra Niels Bohr Institutet mener ligefrem, at klimapanelets estimater for fremtidens mest ekstreme havstigninger er konservative.

»Der findes modeller, der i et højt udledningsscenarie giver mulighed for helt op til et par meters havniveaustigning ved århundredskiftet, så jeg vil betegne klimapanelets øvre estimater som konservative,« fastslår han.

Tusinddobling

En af de ting, som forskerne hæfter sig ved, er estimaterne for det, som klimapanelet betegner som ekstreme havhændelser i fremtiden. Det vil sige hyppigheden af stormfloder af en så ekstrem højde, at de i dag optræder omtrent én gang hvert århundrede på en given kyst.

Her ligger det i havkortene, at en sådan dramatisk og typisk ødelæggende begivenhed omkring år 2100 – eller senere – kan komme til at optræde en gang om måneden. Det vil sige op til en tusinddobling af hyppigheden i forhold til i dag.

»Når vi forrykker midlet, altså havniveauet, og tilføjer det ekstra skub fra stormfloder, forrykker vi også ekstremet tilsvarende. Så de sjældne begivenheder i dag kan i fremtiden blive årlige begivenheder,« forklarer Rasmus Anker Pedersen.

Hårdt for liv i havene

Ifølge rapporten har oceanerne optaget over 90 procent af den »overskudsvarme«, der har ramt klodens klimasystem i de seneste årtier. Men i år 2100 vil havene optage to til fire gange mere varme end i dag – hvis vi vel at mærke formår at begrænse temperaturstigningen til to grader. Stiger temperaturen yderligere, kan havenes varmeoptag ved århundredskiftet være hele fem til syv gange højere end i dag.

Det ventes i høj grad at reducere iltniveauet og de næringsstoffer, der er vitale for livet i havet. Dertil kommer, at klodens koralrev på grund af de stigende havtemperaturer vil være i risiko for afblegning og død.

Endelig optager oceanerne omkring en fjerdedel af den CO₂, som mennesker leder ud i luften. Det fører til tiltagende forsuring af havene, hvilket indebærer, at oceanernes pH-værdi er faldende. I et fremtidigt perspektiv kan det gøre det vanskeligere for skaldyr og lignende organismer at opbygge deres calsiumholdige skaller. Sammen med menneskers tiltagende (over)fiskeri i havene skaber det i tiltagende grad forringelser for livet i dybderne.

0,2 grader på fem år

Den store FN-rapport kommer efter to andre større klimarapporter med alvorlige advarsler i de seneste dage.

Den ene var en samlende rapport fra verdens meteorologiorganisation WMO, der blandt andet fastslog, at de seneste fem år (2015-2019) var 0,2 grader varmere end gennemsnittet af femåret forinden (2011-2015). Desuden konkluderer rapporten, at det globale termometer i dag står 1,1 grader over det præindustrielle niveau, hvorved vi kun har 0,4 grader tilbage på temperaturbudgettet, før vi ryger over den fastsatte nedre og »sikre« temperaturgrænse i Paris-aftalen.

Den anden rapport kom fra FNs miljøprogram UNEP lige op til FN-klimatopmødet i New York i mandags. Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, konkluderer, at der er en enorm kløft mellem nutidens rekordhøje globale udledninger og de udledningsreduktioner, der skal til, for at verden kan komme i et nogenlunde sikkert klimamål.

Hvis de nuværende udledninger fortsætter nogenlunde uforandret, styrer verden mod en temperaturstigning på 3,5 grader omkring år 2100, konkluderes det blandt andet.

Alligevel er der også håb at spore, for som den nyudpegede danske chef for UNEP, Inger Andersen, udtaler:

»Det er sandt, at det sidste årti ikke bragte det fald i drivhusgasudledningerne, som vi ønskede. Men på mange måder er vi et bedre sted end for ti år siden.«

Hun tilføjer, at der i mellemtiden er sket store fremskridt inden for teknologi, vilje til at handle og klimabevidsthed, hvilket giver håb om snarlige hurtige CO₂-reduktioner.

Den spritnye IPCC-rapport om hav og is er udfærdiget af over 100 forskere fra 36 lande, som har trukket på cirka 7.000 forskningsartikler.