Thunberg er blevet en rå naturkraft

I timerne efter Greta Thunbergs opsigtsvækkende tordentale for statsledere i New York eksploderede interessen på nettet for både hendes person og for den globale klimaudfordring. Den unge og uforsonlige svensker ligner mere og mere en ustoppelig naturkraft.

Kan hun virkelig »se« den kuldioxid, som verden udleder - som hendes mor hævder? Evner har 16-årige Greta Thunberg mange af, dog næppe magiske af slagsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBY MELVILLE

I slutningen af maj skrev overtegnede et større portræt her i Berlingske af den svenske klimaaktivist Greta Thunberg.

I den forbindelse undersøgte jeg hendes gennemslagskraft på de sociale medier. Svaret var, at hun på daværende tidspunkt havde knap 900.000 følgere på Facebook, godt 600.000 på Twitter og ca. 1,7 mio. på Instagram.

Ganske imponerende af en 16-årig kvinde.

Men nu – fire måneder senere og efter sejlads over Atlanten og dundertale til statsledere på FN-klimatopmødet i New York – har hun 2,3 mio. følgere på Facebook, 2,5 mio. på Twitter og hele 6,4 mio. på Instagram.

Det vil sige rundt regnet en tredobling på 120 dage. Alene i de seneste to døgn er hendes Instagramprofil – som især børn og unge orienterer sig imod – vokset med over 700.000 følgere.

Samtidig giver verdens altdominerende leksikon og klodens aktuelt tiende mest besøgte site, Wikipedia, en interessant mulighed for at se hvilke emner, der optager klodens videnshungrende befolkning aktuelt.

Som regel domineres den daglige »Mest læste«-artikelliste (der vist kun er at finde på Wikipedias mobilapp) af filmstjerner, TV-serier og Hollywood- og Bollywoodfilm.

I den seneste uge er Thunberg imidlertid tordnet op ad listen på såvel engelsk som dansk Wikipedia og har nu i tre døgn ligget allerøverst.

Større end Obama

Men søgegiganten Google afslører endnu mere om den rent ud sagt forbløffende omfattende globale opmærksomhed, hun nu tildeles.

Aktuelt genererer en googlesøgning på »Greta Thunberg« omkring en kvart milliard søgeresultater. Det er sådan cirka dobbelt så mange, som en række af klodens utvivlsomt mest berømte mennesker kan præstere, herunder Barack Obama, Shakira og Beyoncé. Ja, vi skal helt op i Donald Trump-højderne for at finde noget, der overgår hende.

Ved hjælp af søgemaskinens eget analyseværktøj Google Trends kan man tilmed iagttage, hvornår opmærksomheden omkring den svenske »klimakriger« for alvor eksploderer på nettet.

Det sker mandag 23. september lige omkring kl. 16 dansk tid og dermed næsten præcist i det øjeblik, hun slukker for mikrofonen i FN-bygningen i New York efter et rødglødende og stærkt anklagende klimaudbrud, der næsten kun kan gå over i historien: »Hvor vover I?«

I løbet af det næste døgn tolvdobles den aktive søgeinteresse for hende på Google.

Her går hun fra en i forvejen meget høj interesse til rent ud sagt ekstrem opmærksomhed blandt klodens internetbrugere. Kun i størstedelen af Afrika og i det centrale Asien (minus Indien) er der kun ringe eller ingen interesse.

Lars Henrik Aagaard, Berlingskes videnskabsjournalist

»Aktuelt genererer en googlesøgning på »Greta Thunberg« omkring en kvart milliard søgeresultater. Det er sådan cirka dobbelt så mange som en række af klodens utvivlsomt mest berømte mennesker kan præstere, herunder Barack Obama, Shakira og Beyoncé.«


Hvad siger det om den unge svensker, der var aldeles ukendt for verden, da hun for mindre end 14 måneder siden satte sig mutters alene opad muren til den svenske rigsdag med et papskilt med ordene »Skolstrejk för klimatet«?

Det fortæller først og fremmest, at hun har forvandlet sig til en rå naturkraft af en sådan styrke, at man på selv højeste beslutningstagerniveau ikke længere kan sidde hende overhørig – hvilket både Frankrigs Macron, Tysklands Merkel og USAs Trump har dokumenteret med diverse Thunberg-ytringer i den seneste uge.

Den globale klimastrejke forrige fredag bragte over fire millioner mennesker på gaden i flere tusind byer kloden rundt i den største klimamanifestation i historien, og Greta Thunberg var om nogen dens katalysator.

Noget lignende skete fredag, hvor den lille, hårdt talende og flyfornægtende svensker flyttede scenen fra New York til canadiske Montreal, hvor den internationale luftfartsorganisation ICAO holdt et afgørende møde om, hvordan den storudledende luftfart kan yde et bidrag til at bringe verden mod et nogenlunde sikkert klimamål.

Voksenmobning

På den baggrund kan man mene, hvad man vil om hendes uforsonlige retorik, hendes rødglødende ansigt, hendes diagnose, fletninger, forældre, skolefravær etc. For alle disse ofte hadske indsigelser, der i nogle tilfælde tenderer usmagelig voksenmobning, blegner i forhold til fænomenet Thunberg, der har respektindgydende stor succes med sit forehavende – at bringe fokus på klimavidenskaben og dens dystre prognoser. Og på den baggrund få verden til at handle.

Som mangeårig videnskabs- og klimajournalist kan jeg ikke komme i tanke om nogen anden med samme gennemslagskraft på den klimatiske verdensscene – fra Al Gore over Leonardo DiCaprio til, nå ja, Bjørn Lomborg. Hun er i en helt ny superklasse på denne scene.

Også det kan nærmest dokumenteres ved hjælp af analyseværktøjet Google Trends:

I de seneste 12 måneder har der på intet tidspunkt været foretaget bare tilnærmelsesvist så mange googlesøgninger på verdensplan på termen »climate« som netop i disse døgn. Der er tale om mindst en fordobling. Næsten præcist det samme gælder termen »climate change« (klimaforandringer).

En indisk klimaaktivist har taget Greta Thunbergs vrede anklage mod klodens beslutningstagere på sig.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Rajat Gupta/EPA/Ritzau Scanpix.

Alt dette er fakta, og Greta Thunberg er om nogen en teenager, der elsker fakta.

Formentlig i kraft af sin Aspergers-diagnose, som hun selv betegner som en »superkraft«, evner hun at koncentrere sig dybt og memorere i en grad, der overgår langt de flestes formåen. Som 11-årig kunne hun opremse hele det periodiske system på mindre et minut og nævne samtlige hovedstæder i verdens lande og territorier, fortæller hendes forældre i bogen »Scener fra hjertet«.

I dag er det klimavidenskaben, hun memorerer, herunder FN-klimapanelet IPCCs tørre, men ikke desto mindre dystre rapporter. Og det var ikke mindst disse rapporter, hun indirekte henviste til, da hun holdt sin åbenlyst splittende, men mindeværdige og bare godt fire minutter lange FN-tale i mandags.

Det er muligt, at hun som en slags uvorn teenager – og i gængs voksenforstand – gik over stregen med nogle af sine mere eller mindre skringre ytringer, herunder med påstanden om at »folk dør« som følge af gobal opvarmning – hvilket i det nuværende klimabillede i hvert fald i nogen grad kan diskuteres.

Men de møder åbenlyst klangbund langt ind i det globale ungdomsværelse og videre ind i utallige klimabekymrede voksenrækker, hvor mange har sukket efter en klimastemme af Thunbergs klarhed og gennemslagskraft.

Det store spørgsmål nu er, om kræfterne i den svenske orkan snart begynder at ebbe ud. Eller om vi kun har set begyndelsen på en ustoppelig naturkraft, der vil medvirke til at skabe reel forandring i en verden på kurs mod højrisikabelt klimafarvand.

Skal Thunberg lykkes med den mission, skal hun også formå at skabe opmærksomhed om sagen i storudledende nationer som Kina og Rusland. Og det bliver straks vanskeligere.

Lars Henrik Aagaard er Berlingskes videnskabsmedarbejder