Siden rummets stærkeste øje nåede sin destination i det ydre rum, har det gjort fascinerende opdagelser.
Rumteleskopet James Webb gør det nemlig muligt for os mennesker på Jorden at se langt længere ud i rummet, end vi nogensinde før har kunnet.
Nu har det gjort endnu en opdagelse.
James Webb-rumteleskopet har således spottet farverige, hidtil ukendte detaljer i Cassiopeia A, som er den yngste rest af en supernova, vi kender.
Det skriver USAs rumadministration, NASA, i en pressemeddelelse.
»Sammenlignet med tidligere infrarøde billeder ser vi utrolige detaljer, som vi ikke har været i stand til at få adgang til før,« siger Tea Temim fra Princeton University i Princeton, New Jersey, der er medforsker på Webb-rumprogrammet.
Det grønne monster
De nye detaljerede billeder fra Cassiopeia A giver forskerne mulighed for at lære mere om, hvordan stjerneeksplosioner – også kaldet supernovaer – opstår.
»Cas A er vores bedste mulighed for at se på restfeltet af en eksploderet stjerne og udføre en slags stjerneobduktion, for at forstå hvilken type stjerne der var der på forhånd, og hvordan den stjerne eksploderede,« siger Danny Milisavljevic fra Purdue University, som er hovedforsker på rumprogrammet.
Webbs nye infrarøde billede af Cassiopeia A er blevet oversat til synligt lys, så det menneskelige øje kan se restens farver:
Forskerne er nu i gang med at dissekere de forskellige farvekilder, som teleskopet har spottet, for at forstå dem bedre.
De orange og røde farver stammer fra emissioner fra varmt støv, men måske mest fremtrædende er den grønne farve, som strækker sig over store dele af billedet.
»Vi har givet det tilnavnet »det grønne monster« til ære for Fenway Park (baseballstadion, red.) i Boston,« siger Danny Milisavljevic:
»Formen og kompleksiteten er uventet og udfordrende at forstå.«
Afgørende for livet
Supernovaer som den, der dannede Cassiopeia A, er afgørende for livet, som vi kender det.
I supernovaresten er der nemlig tidligere fundet spor af calcium, kulstof, kvælstof, fosfor og brint. Den rummer således alle de grundstoffer, der indgår i dna – arvematerialet i levende organismer – og mere til.
Ved at studere Cassiopeia A med James Webb-rumteleskopet håber astronomerne at få en bedre forståelse af, hvordan byggestenene til planeter og os selv er skabt.
»Ved at forstå processen med eksploderende stjerner, lærer vi også vores egen oprindelseshistorie at kende,« siger hovedforsker Danny Milisavljevic:
»Jeg vil bruge resten af min karriere på at prøve at forstå, hvad der er i dette datasæt.«
James Webb-rumteleskopets »øje« er så skarpt, at det i princippet vil kunne opdage en 50-øre på 40 kilometers afstand.
Teleskopet har været under udvikling i årtier og blev efter talrige budgetoverskridelser opsendt 25. december i fjor. Dets samlede budget er på over 70 milliarder kroner.
