Pludselig er atomreaktorer i containerstørrelse på alles læber: Hvad handler det om, og har de overhovedet en jordisk chance?

Verden over taler energifolk pludselig om små og massefabrikerede atomkraftværker i containerstørrelse. Men er det teknologien, der kan redde verden fra galopperende klimaforandringer – og sikre Danmark billig strøm, når sol og vind svigter? Aktuel analyse levner ingen tvivl. 

Damp fra køletårn på fransk atomkraftværk rejser sig over skyerne. Fremtidens atomkraftværker kan blive meget små og gemme sig langt under skyerne. Guillaume Souvant/AFP/Ritzau Scanpix

Der er sket et voldsomt skred i såvel atomteknologien som i den brede befolknings holdning til kernekraft.

Det ser man i alverdens højteknologiske virksomheder, også i Danmark, man ser det oppe på det øverste politiske plan, og det handler i høj grad om en særlig form for små atomreaktorer.