Ny viden: Det tomme rum er mindre tomt, end vi troede

Rumsonderne Voyager 1 og 2 er menneskehedens fjerneste rejsende og har nået det interstellare rum mellem stjernerne. Nu kan videnskaben ved hjælp af sondernes målinger løfte en del af sløret for tomhedens mystik.

Illustration af de to Voyagersonder i grænseregionen til det tomme interstellare rum på kanten af solsystemet. Den bagvedliggende blå »boble« er den såkaldte solvinds yderste grænse, heliosfæren. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Det er forbavsende, så lidt vi ved om alt det tomme rum ude mellem planeter, stjerner og galakser.

For alt, hvad der er noget – alt stof – menes ikke at udgøre mere end omkring 0,0000000000000000000042 procent af alt, hvad der er i universet. I hvert fald ifølge en svimlende beregning på nørdsitet howstuffworks.

Hvilket siger mindre om, hvor meget stof, der er, end om hvor ufatteligt vidtstrakt den kendte eller såkaldte synlige del af universet er.

Det siger næsten sig selv, at andelen af tomt rum er mindre her i solsystemet med dets store stjerne i midten og med alle planeterne, dværgplaneterne og asteroiderne samt med store mængder støv og gas, end den er ude i det interstellare rum mellem stjernerne.

Men nu er vi for første gang i historien begyndt at kunne løfte sløret for, hvad det egentlig er for noget, dette angiveligt tomme interstellare rum. Og det interessante svar, vi begynder at få, er, at det ikke udelukkende er den rene intethed, der hersker i det på alle måder iskolde mørke.

Signalerne fra de to Voyagersonder er næsten uendeligt svage, når de rammer Jorden. Men ved hjælp af bl.a. CSIRO's Parkes-radioteleskopet i Australien er det muligt at opfange signalerne og afkode dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: CSIRO HANDOUT.

Grunden til, at vi nærmer os et svar, skyldes især to rumsonder, som amerikanske NASA opsendte i 1977: Voyager 1 og 2.

I dag er de verdens fjerneste menneskeskabte objekter, og i henholdsvis 2012 og 2018 krydsede de grænsen til det interstellare rum.

Det vil sige, at de forlod heliosfæren – den yderste og projektilformede boble af magnetisk ladede partikler fra Solen – for i stedet at bevæge sig ind i det kolossale »interstellare medie«, det sande rum mellem Mælkevejens over 200 milliarder stjerner.

I skrivende stund er Voyager 1 hele 22,4 milliarder kilometer fra Jorden, mens Voyager 2 er knap 18,6 milliarder kilometer borte.

Michele Bannister, astronom, til BBC

»Det billede, du bør danne dig, er som af de styrtdykkende vandmasser under Niagaravandfaldene«


Og hvad har de så afsløret med deres 70er-teknologi, de to sonder?

»Magnetiske felter, der kæmper og skubber og er fortøjet til hinanden,« lyder svaret fra astronomen Michele Bannister til BBC. Og han tilføjer:

»Det billede, du bør danne dig, er som af de styrtdykkende vandmasser under Niagaravandfaldene.«

Det vil sige, at herude i intethedens grænseland foregår der en dynamisk og vedvarende tovtrækningskonkurrence mellem Solens svindende kræfter og det evige bombardement af kosmiske partikler fra fjerne stjerner og galakser.

Så dynamisk er processerne, at boblen af »vind« fra Solen konstant trækker sig sammen og udvider sig – som en svømmende vandmand. Og det sker både i takt med ændringer i Solens aktivitet, og hvilken region af Mælkevejen hele solsystemet bevæger sig igennem på sin langsomme kæmperejse rundt om galaksen.

21 timer lang signalrejse

En stor del af denne dynamik er afsløret ved hjælp af de to Voyagersonders målinger.

De næsten uendeligt svage signaler fra sonderne bruger henholdsvis godt 17 og næsten 21 timer på at rejse med lysets hastighed ned til et netværk af enorme parabolantenner på Jorden, hvor de opfanges og afkodes.

Omkring år 2025 ventes energisystemerne i de jordiske udsendinge imidlertid at give op, hvorefter deres beskedne 23 watt radiosendere vil dø. Derefter vil de forvandle sig til ensomme og tavse rejsende i det interstellare rum.

Begge Voyagersonder medbringer en guldplade med indspilninger af jordiske lyde og med anvisninger på Jordens position i rummet. Her forsiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA.

Derefter vil der gå titusinder af år, før sonderne kommer inden for bare et lysårs afstand af en anden stjerne.

Men skulle et intelligent rumvæsen i en fjern fremtid falde over en af sonderne og lukke den op, vil væsenet opdage en besked fra menneskeheden – en guldplade med anvisninger på Jordens position i universet og med indspilninger af jordiske lyde, herunder rock’n’roll-legenden Chuck Berrys sang »Johnny B. Goode.«

Skal vi gætte på, at det bliver en festdag?