De fleste har prøvet, hvordan musik kan bringe minder frem. Måske om aftenen, hvor man blev kysset for første gang, eller om studenterfesten, hvor familie og venner brød ud i fællessang. Måske den minder dig om din onkels begravelse eller om køreturen, hvor du med trillende tårer forbandede verden og din ekskæreste.
Vi har længe vidst, at musik påvirker hjernen. Noget kunne dog tyde på, at musik spiller en større rolle end tidligere antaget. Det er nemlig blevet påvist, at musik har næsten samme effekt som beroligende medicin.
Scanningsbilleder har tidligere afsløret, at musik aktiverer området i hjernen, hvor belønningssystemet sidder, på samme vis som sex og smagsindtrykkene fra god mad.
Mandag beskrev Videnskab.dk, hvordan musik alligevel har en større virkning end chokolade. Et nyt studie har nemlig bevist, at musik kan berolige mennesker i stort set samme omfang som det beroligende medikament midazolam.
Stoffet anvendes på sygehuse som optakt til en længerevarende bedøvelse. Det kan også bruges som et beroligende middel, hvis patienten er urolig, men den metode er ikke så udbredt i det danske sygehusvæsen.
To forsøgsgrupper
Kira Vibe Jespersen, postdoc på Center for Music in the Brain ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, har ikke selv deltaget i studiet, men har hjulpet Videnskab.dk med at forstå, hvad studiet egentlig viser.
Det kommer ikke bag på hende, at musikken påvirkede hjernen, men det er ifølge hende alligevel overraskende, at dens effekt lagde sig så tæt op ad medicinens, når man sammenligner forsøgsgruppen, der fik medicin med den gruppe, der i stedet blev udstyret med høretelefoner og lyden af rolig musik.
»Musikken virkede næsten lige så godt som medicinen i forhold til at reducere patienternes angstniveau. Der var en minimal forskel (på virkningen, red.), men ikke nok til, at det var signifikant,« siger Kira Vibe Jespersen til Videnskab.dk.
Musik som mulig behandling
Sammen med to kolleger fra Center for Music in the Brain er hun ved at samle informationer fra en række studier, der belyser, hvad musik gør ved mennesker.
Håbet er at kortlægge, hvilken effekt musik har. Derefter vil man vurdere, om der er evidens for virkningen, og om det mon er noget, som det danske sygehusvæsen skal investere i.
Med hensyn til det konkrete studie, der har vist en nogenlunde ens effekt mellem beroligende medicin og musik, tror Kira Vibe Jespersen, at effekten af musikken kunne have været endnu større, hvis forsøgsgruppen selv havde fået lov til at vælge, hvilken musik de skulle lytte til.
Ifølge hende har det nemlig stor betydning, hvad man associerer musik med, og om det er noget, som man kan lide at lytte til. Hun forklarer til Videnskab.dk, at den primære grund til, at mange lytter til musik, er, at den påvirker deres følelser.
Men nu kan den – måske – også bruges på samme måde som et beroligende middel.
»Ud over den følelsesmæssige respons kan musik også virke angstreducerende, fordi det fanger vores opmærksomhed og derfor tilbyder en positiv distraktion fra det forestående indgreb,« siger hun til Videnskab.dk.
