Klimasvinet Kim: En dag hos en hårdt prøvet nordsjællandsk villaejer i det herrens klimaår 2030

Vi er i Nordsjælland om præcist 11 år. Danmark har verdens mest ambitiøse klimapolitik og stiler mod total CO2-neutralitet allerede i 2044. Vi lander tidligt om morgenen hjemme i sengen hos nulenergi-villaejeren Kim Klim og hans hustru. Temperaturen er steget. Det er klimaskatterne også. Hvad gør den hårdt klimaprøvede Kim på sin fridag? Følg ham på en dramatisk rejse i et ualmindeligt grønt Danmark.

Illustration: Henrik Kiær

Da priserne begyndte at falde på de kystvendte strandvejsvillaer i midten af 2020erne, så Kim Klim en dag sin hustru i øjnene og sagde:

»Lad os sælge, før Øresund for alvor rejser sig og ødelægger alt, hvad vi har kært.«