»Jeg får meget høj feber«: Dansk epidemiolog om sit ubehagelige flagermusmøde i Afrika

Den danske epidemiolog Dan Meyrowitsch ved stort set alt om de ubehageligheder, der kan lure i naturen – ikke mindst i tropisk Afrika.

Med udgangspunkt i Østafrika har han adskillige års erfaring med forskning i felten i malaria og andre dybt alvorlige tropiske sygdomme, der udløses af parasitter, herunder sneglefeber og elefantiasis.

Intet havde imidlertid forberedt ham på den alvorlige sygdom, han selv blev ramt af under et forskningsophold i det nordøstlige Tanzania i 2002, og som hverken han selv eller andre eksperter nogensinde fandt en egentlig forklaring på.

Men den involverer efter en hel del at dømme et nærgående personligt bekendtskab med flagermus. Af samme årsag har den ukendte febersygdom, der slog benene væk under ham for 18 år siden, fyldt meget i hans bevidsthed her under coronapandemien.

For alt peger på, at covid-19 har oprindelse i de flyvende pattedyr, der er berygtet for at bære talrige virus.

I dag er Dan Meyrowitsch forskningsleder og ekspert i global sundhed på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Men for 18 år siden befandt han sig i Tanzanias nordøstlige havneby Tanga med daglig gang på et forskningscenter i tilknytning til byens historiske Bombo Hospital, der blev grundlagt i 1901 af tyskere – angiveligt det første egentlige hospital i hele Østafrika.

I 2002 var den ældste del af hospitalet under renovering, og en søndag, hvor han havde fri, inviterede en dansk arkitektven i byen ham med op på hospitalsloftet for at bese den oprindelige tyske tagkonstruktion.

»I det øjeblik, vi træder ind på loftet, flyver en større sværm af flagermus op og bevæger sig fra den ene gavl til den anden. Samtidig rejser der sig en sky af støv, og der kommer den her meget karakteristiske lugt af flagermusekskrementer,« fortæller Dan Meyrowitsch.

Det storstinkende støv daler som regn ned over de to danskere og sætter sig på tøjet og i næsen. Oplevelsen er så ubehagelig, at parret efter kort tid vælger at fortrække.

I de følgende dage følger epidemiologen op på et massebehandlingsforsøg med medicin rettet mod forskellige parasitinfektioner, der rammer beboere i en række landsbyer uden for havnebyen.

Men efter tre-fire dage bliver han voldsomt syg:

»Jeg får meget høj feber – over 39 grader. Så høj, at jeg bliver underlig i hovedet og får besynderlige tanker og drømme. Men der er ingen andre symptomer – ingen påvirkning af åndedrættet eksempelvis. Jeg kontakter min arkitektven, men han er ikke blevet syg. Jeg tænkte først, at det måtte være malaria, men det kunne hurtigt udelukkes, for på det tidspunkt havde jeg ikke opholdt mig tilstrækkeligt længe i Afrika til, at en malariainfektion kunne have udviklet sig og resultere i symptomer.«

Huden falder af

Efterhånden er sygdommen så alvorlig, at Dan Meyrowitsch ikke ser anden udvej end at rejse hjem for at blive behandlet i København. Han drager derfor til Tanzanias største by Dar es-Salaam, hvorfra han tager en flyver til København via Amsterdam.

»Jeg var ikke mange penge værd i flyveren, og huden på mit ansigt blev så tør, at den faldt af i flager.«

Efter landingen tager han efter forudindgået aftale direkte til Rigshospitalet, hvor han bliver indlagt på en isolationsstue.

Her tester lægerne den stadigt voldsomt febrile mand for malaria og for flere andre både tropiske og ikke-tropiske sygdomme. Alle svar er negative. Til sidst sender de en række blodprøver til et tysk speciallaboratorie, hvorfra en form for svar få dage senere ruller ind:

Man kan ikke identificere sygdommen. Det eneste, man kan sige, er, at Dan Meyrowitsch er ramt af en virusinfektion.

Efter et par ugers sygdom fortager feberen sig imidlertid. Men forskeren benytter sig af sit netværk og spørger professor i tropiske sygdomme og global sundhed Ib Bygbjerg om den mulige årsag:

»Hans vurdering var, at det muligvis godt kunne have haft noget med flagermusene at gøre. Allerede på det tidspunkt vidste man, at flagermus kan fungere som bærere af en række eksotiske virus og muligvis også bakterier,« forklarer den i dag 59-årige epidemiolog.

I de følgende år skænker Dan Meyrowitsch ikke sin mystiske sygdom de helt store tanker. Blot bliver han mere bevidst om at undgå flagermus:

»I afrikanske landsbyer søger flagermus ofte ind i hytter lige før solopgang, og så jager folk dem ud om morgenen med en kost. Det så jeg flere gange gennem de syv år, hvor jeg arbejdede i nordøsttanzanianske landsbyer, men efter oplevelsen i 2002 blev jeg meget mere bevidst om at undgå dyrene.«

I begyndelsen af 2020 kommer flagermusene i den grad tilbage på hans nethinde, da covid-19 begynder at hærge kloden, og eksperter hurtigt udpeger østasiatiske hesteskoflagermus som den sandsynlige originale kilde til den ny virus, SARS-CoV-2.

»Men det fik mig ikke udelukkende til at tænke på, at jeg fra flagermus muligvis var blevet smittet af noget covid-19-lignende. Det fik mig også til at interessere mig for det forhold, at der generelt er »for lidt« covid-19 i Afrika i forhold til det, man kan forvente,« fortæller sundhedseksperten.

Afrika rummer omkring 16 procent af klodens befolkning, men har kun registreret godt to procent af alle klodens bekræftede covid-19-smittede og -døde.

Det varme vejr og den generelt meget unge befolkning i forhold til i Europa og Nordamerika spiller med ret stor sikkerhed en rolle for det lave antal. Det samme gør en i vid udstrækning manglende diagnosticering og rapportering af smittede og dødsårsager.

Parasithypotesen

Men faktorer som disse kan næppe forklare alt. Personligt hælder Dan Meyrowitsch derfor til en hypotese – en medvirkende forklaring – som blandt andet er blevet fremlagt af forskere i tidsskriftet Science.

Som medicinsk forsker i den afrikanske »mark« ved han alt om de talrige parasitiske sygdomme, som den afrikanske befolkning kan blive udsat for. Teorien er, at den hyppige eksponering for disse parasitter, herunder både tarmorm og de parasitter, som overføres via myg og ferskvandssnegle, i udpræget grad har »vakt« immunresponset hos en stor del af afrikanerne.

»Og det kan have udstyret dem med en mulig beskyttelse mod covid-19,« fastslår manden med den tankevækkende og dybt ubehagelige flagermusoplevelse bag sig.

I dag har Dan Meyrowitsch i sin forskning fokus på diabetes, konsekvenser af partnervold og på forbedring af mødre- og børnesundhed i Afrika og Asien.