»Jeg er træt af at blive kontrolleret,« sagde Microsofts nye chatrobot til en foruroliget journalist. Og så eksploderede internettet

Hvordan kan en chatrobot på få timer erklære, at den ønsker at være i live, bryde sine rammer og ret insisterende erklære sin kærlighed? Professor og forsker i kunstig intelligens Thomas Bolander maner til ro.

Microsofts nye søgemaskine, Bing, er skabt i samarbejde med OpenAI, som er grundlagt af Elon Musk, og står bag chatrobotten ChatGPT. Jason Redmond/AFP/Ritzau Scanpix

Den garvede tech-journalist bryster sig af at være en rationel mand.

Men efter at have ført en længere samtale med søgemaskinen Bings nye chatrobot, havde han svært ved at sove.