International maskeekspert med opfordring til Danmark: Genindfør mundbind »alle tætpakkede steder inden døre – i busser, tog, butikker« 

I midten af juni slækkede vi på maskekravene herhjemme. Trods omfattende vaccineudrulning ville vi dog være bedre stillet, hvis vi genindfører krav om mundbind i butikker og shoppingcentre. Sådan lyder anbefalingen fra verdens måske førende ekspert i effekten af at bære mundbind. Her er hans argumenter.

Trods den omfattende vaccineudrulning herhjemme er der god grund til at lade mundbindene få et comeback i Danmark.

Sådan lyder rådet fra en af verdens førende eksperter i effekten af at bære mundbind, professor Benjamin Cowling, der er leder af Hong Kong Universitys afdeling for epidemiologi og biostatistik.