Her er dit største bidrag til at redde planeten

I dag bruger vi landbrugsjord svarende til mere end hele USA og Indien til at producere mad, som bliver hældt ud af vinduet. Omfanget af stærkt drivhusgasudledende madspild ser tilmed ud til at blive større i de nærmeste år. Men virksomheder, landmænd, butikker og ikke mindst os, forbrugerne, kan sætte en stopper for meningsløsheden.

Storke og kvæg leder efter spiselige rester på en losseplads i udkanten af byen Guwahati i den indiske delstat Assam. Rådnende fødevarer er ansvarlige for et omfattende udslip af drivhusgassen metan, men bedre adgang til nedkøling i udviklingslande kan reducere problemet. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Det er et af de helt store paradokser, at der stadig findes sultne og underernærede mennesker her på planeten. For på verdensplan bliver der hver dag ude på markerne produceret 5.940 kalorier fødevarer pr. person, eller næsten to en halv gange så meget, som et gennemsnitsmenneske har brug for.

Hvad i alverden sker der med resten, spørger den fremtrædende britiske professor og miljøforfatter Mike Berners-Lee i sin nye bog »There Is No Planet B«. Svaret er tankevækkende: